83.1.2. Et medlems udtræden af kommunalbestyrelsen ved midlertidig fraflytning fra kommunen

07-01-1983
1. Kommunalbestyrelsen og dens udvalg Kommunalbestyrelsen - udtræden Medlem - udtræden Udtræden

En kommunalbestyrelse havde meddelt et medlem ”orlov” fra hvervet som medlem af kommunalbestyrelsen. Under "orloven'' flyttede den pågæIdende fra kommunen, men tog på ny bopæl i kommunen, inden "orloven" var udløbet.

Udtalt, at kommunalbestyrelsen i det foreliggende tilfælde var berettiget til - efterfølgende - at træffe beslutning om, at den i henhold til § 34a, stk. 3, i den kommunale valglov, kun ville anse den pågældendes fraflytning for at være midlertidig. Tilkendegivet, at det tilkom kommunalbestyrelsen selv at
vurdere, om der forelå sådanne omstændigheder, at den, hvis spørgsmålet var blevet rejst, da den pågældende flyttede fra kommunen, ville have besluttet, at den pågældende kun midlertidigt havde mistet sin valgbarhed.

Indenrigsministeriets skrivelse af 7. januar 1983 til Tølløse kommunalbestyrelse
- 1.k.kt. j.nr. 1982/123/0623-4