83.4.1. Sagsindsigt for så vidt angår sager omfattet af fællesstyrelsens kompetence

20-01-1983

Udtalt, at et enkelt medlem af 2 kommunalbestyrelser, der havde indgået en fællesskabsoverenskomst vedrørende skolepsykologisk virksomhed, der var godkendt i henhold til styrelseslovens § 60, ikke har noget krav på sagsindsigt for så vidt angår forhold, der henhører under fællesstyrelsens kompetence.

Endvidere udtalt, at et sådant kommunalbestyrelsesmedlem, såfremt vedkommende er blevet opmærksom på forhold, som ønskes nærmere undersøgt, må henvises til at rejse sagen i vedkommendes egen kommunalbestyrelse, der ved sædvanlig flertalsbeslutning vil kunne pålægge sine medlemmer af fællesstyrelsen at undersøge det rejste spørgsmål nærmere og senere redegøre for resultatet af undersøgelsen i kommunalbestyrelsen med respekt af gældende regler om tavshedspligt.

Indenrigsministeriets skrivelse af 20. januar 1983 til pædagogisk psykologisk rådgivning for Gjern og Hammel kommuner
- 1. k.kt. j.nr. 1982/139-14