84.3.2. Vederlagsfri udlevering af folkeregisteroplysninger til lokal vejviser

21-02-1984
3. De kommunale opgaver (kommunalfuldmagten) Kommunalfuldmagten - vejviser Lighedsgrundsætning - oplysninger til vejviser Vejviser - oplysninger til

Det følger af en almindelig lighedsgrundsætning, at en kommunalbestyrelse, såfremt den har udleveret folkeregisteroplysninger til brug ved udgivelse af lokal vejviser, også er forpligtet til at udlevere disse oplysninger til andre firmaer, der ønsker at fremstille en sådan vejviser.

Efter Indenrigsministeriets opfattelse må det imidlertid være en lovlig kommunal opgave at yde økonomisk støtte til udgivelse af en lokal vejviser, der indeholder oplysninger om kommunens forhold, idet det dog må være en forudsætning, at der er et rimeligt forhold mellem kommunes udgifter og den opgave, kommunen varetager.

På denne baggrund kunne et byråd lovligt stille folkeregisteroplysninger vederlagsfrit til rådighed for en hidtil fremstillet vejviser, mens byrådet alene ville være forpligtet til at udlevere disse oplysninger til andre firmaer, som ønskede at udgive en lokal vejviser.

Indenrigsministeriets skrivelse af 21. februar 1984 til Allerød byråd
- 1. k.kt. j.nr. 1984/1079/0401-1