Indenrigsministeriet udsendte i et brev til samtlige borgmestre et notat om delegation
af kompetence og ansvar for den økonomiske ressourceanvendelse i kommunerne. Af
notatet fremgår blandt andet følgende:
1. Ved fastlæggelsen af bevillingerne for det kommende år i forbindelse med kommunernes budgetlægning stilles der på de fleste områder kun det krav, at en bevilling skal
knyttes til de fire første cifre i den autoriserede kontoplan. Om kommunalbestyrelsen i
stedet vil give en bestemt bevilling til den enkelte institution, afgøres alene af kommunalbestyrelsen ud fra de lokale forhold.
Herudover har de budgetbemærkninger, der afgives til bevillingsoversigten, en bevillingsmæssig funktion. Den enkelte kommunalbestyrelse kan ved udformningen af
bemærkningerne gennem tekst og/eller tal udtrykke sine forventninger om en nærmere specificeret aktivitet eller fastlægge et aktivitetsniveau.
De regler, Indenrigsministeriet har fastsat, giver således den enkelte kommunalbestyrelse mulighed for at fastsætte én driftsbevilling, der dækker f.eks. alle vuggestuer eller
børnehaver. Kommunalbestyrelsen kan herefter give det pågældende udvalg bemyndigelse til at disponere over bevillingen til driften af kommunens aktiviteter på det pågældende område. Bevillingen kommer på denne måde til at fungere som en rammebevilling.
Det pågældende udvalg kan for sit vedkommende overlade den enkelte enhed inden
for sit område ansvaret for anvendelsen af den del af bevillingen, der vedrører dette.
På denne måde kan ansvaret for bevillingens anvendelse flyttes langt ud i systemet,
f.eks. til den enkelte afdeling eller det enkelte funktionsområde.
Der er ikke ved den omtalte fremgangsmåde tale om, at kommunalbestyrelsen afgiver
noget af sin bevillingskompetence. Der er kun tale om, at dispositionen over den givne
bevilling overlades enheder, som er placeret nær brugerne. Selv om dispositionsretten
delegeres inden for givne rammer, skal det enkelte aktivitetsområde naturligvis stadig
ses i sammenhæng med de øvrige kommunale funktionsområder. Det er endvidere
vigtigt, at der samtidig med, at dispositionsretten delegeres, er rapporteringskontrol
og informationssystemer, der giver både det overordnede led og den disponerende
myndighed tilstrækkeligt grundlag for at foretage styring af opgaver og ressourcer.
Hertil kommer, at kommunalbestyrelsen stadig har det endelige ansvar for bevillingens anvendelse og også af denne årsag er pligtig at udøve tilsyn og kontrol med, at
den delegerende kompetence administreres forsvarligt og i overensstemmelse med
delegationsbeslutningens indhold.
Hvor vide rammer den disponerende myndighed skal have med hensyn til bevillingens
anvendelse, må afgøres af de overordnede led i systemet. I sidste ende er det kommunalbestyrelsen, der afgør spørgsmålet.
2. Det gældende bevillingssystem arbejder med etårige driftsbevillinger. Det er muligt
inden for de eksisterende regler at opnå den tilsigtede tilskyndelse til at tænke i nogle
mere langsigtede baner. Kommunalbestyrelsen kan således over for de ansvarlige for
bevillingernes anvendelse tilkendegive at ville genbevilge ikke-forbrugte bevillinger i
form af tillægsbevillinger i det eller de følgende år. En sådan tilkendegivelse er dog
ikke retligt bindende i den forstand, at en sådan tilkendegivelse ikke kan forhindre
kommunalbestyrelsen i senere at foretage omdisponeringer. Men hvis kommunalbestyrelsen ønsker at gennemføre en ordning med overførsel af ikke-forbrugte driftsbevillinger, må kommunalbestyrelsen selvfølgelig bestræbe sig på at efterleve sin egen
tilkendegivelse.
Indenrigsministeriets brev af 6. marts 1985 vedhæftet et notat af 28. februar 1985 til samtlige borgmestre
- 4.k.kt., j.nr. 1985/1560-8