Indenrigsministeriet udtalte ved brev af 16. maj 1986 til en borgmester blandt andet
følgende:
1. I medfør af § 31, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse kan en borgmester på kommunalbestyrelsens vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse. Det fremgår ikke
direkte af bestemmelsen, hvorvidt borgmesteren i disse tilfælde kan undlade forud at
lade sagen behandle i det pågældende udvalg.
Indenrigsministeriet var enigt med tilsynsrådet i, at udvalgsbehandling er et led i sagens oplysning. Den konkrete sag skulle derfor under normale omstændigheder have
været behandlet i det udvalg, som sagen efter kommunens styrelsesvedtægt hørte under.
En borgmester må, uanset om der er tale om en uopsættelig sag, så vidt muligt følge de
normale procedurer for sagers behandling, herunder lade sagen behandle i udvalg.
Efter ministeriets opfattelse må det afgøres konkret, om en sags hastende karakter gør
det nødvendigt ikke blot at undlade kommunalbestyrelsesbehandling – og således
bringe § 31, stk. 1, i anvendelse – men også at undlade udvalgsbehandling. Hvis der
således er tilstrækkelig tid til at udvalgsbehandle sagen, må borgmesteren efter ministeriets opfattelse træffe afgørelse efter § 31, stk. 1, på grundlag af udvalgets behandling.
Hvis der ikke er tid til at forelægge sagen for det pågældende udvalg, må der efter
ministeriets opfattelse indhente en erklæring fra udvalgsformanden, der efter § 22,
stk. 2, i lov om kommunernes styrelse kan afgøre hastende sager på udvalgets vegne.
Udvalgsformandens erklæring i sagen vil i sådanne tilfælde være et tilstrækkeligt
grundlag for, at borgmesteren kan træffe afgørelse efter § 31, stk. 1.
Hvis der imidlertid inden for den tid, der er til rådighed, viser sig umuligt at få kontakt
til udvalgsformanden, og borgmesteren skønner, at sagen ikke tåler yderligere opsættelse, må borgmesteren være berettiget til alene at afgøre sagen. Borgmesteren må i
denne forbindelse overveje, hvorledes kommunalbestyrelsens flertal mest sandsynligt
ville have afgjort den pågældende sag, hvis den var blevet forelagt for kommunalbestyrelsen, og derefter træffe sin afgørelse i overensstemmelse hermed.
2. Som sagen forelå oplyst, kunne udvalget endvidere ikke træffe den endelige afgørelse. En forhøjelse af bevillingen til den omhandlede klub ville efter det oplyste forudsætte, at kommunalbestyrelsen traf beslutning om en tillægsbevilling. En borgmester
kan ikke i medfør af § 31, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse træffe afgørelse i bevillingsspørgsmål, der henhørte under kommunalbestyrelsen, jf. § 40 i lov om kommunernes styrelse.
3. Borgmesteren bør efterfølgende orientere kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har i denne forbindelse mulighed for at kritisere borgmesterens skøn i den konkrete sag. Kommunalbestyrelsen har endvidere mulighed for i forbindelse med orienteringen at fastlægge retningslinjer for fremtiden, eventuelt i styrelsesvedtægten.
Ad pkt. 2: Ministeriet har endvidere i brev af 13. november 1979 til et hovedstadsrådsmedlem blandt andet udtalt følgende:
I henhold til § 40, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, jf. § 12 i lov om et hovedstadsråd, er bevillingsmyndigheden hos Hovedstadsrådet, og foranstaltninger, der vil
medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med årsbudgettet,
må ikke iværksættes, før Hovedstadsrådet har meddelt den fornødne bevilling. Dog
kan foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, om fornødent iværksættes uden forudgående bevilling, men bevilling skal da indhentes snarest muligt.
Der er således i bestemmelsen taget stilling til, i hvilke tilfælde bevillingskrævende
foranstaltninger kan iværksættes uden forudgående bevilling. Foranstaltningerne kan
være påbudt enten ved lov eller anden bindende retsforskrift. Bestemmelsen i § 31, stk.
1, i lov om kommunernes styrelse, jf. § 12 i lov om et hovedstadsråd, om, at rådets
formand kan afgøre almindelige løbende sager, der ikke tåler opsættelse eller ikke
giver anledning til tvivl, giver derfor ikke formanden en ret til uden forudgående bevilling at beslutte eller iværksætte bevillingskrævende foranstaltninger, der rækker ud
over de i § 40 nævnte.
Indenrigsministeriets brev af 16. maj 1986 til en borgmester
- 1.k., j.nr. 1984/1079/0722-2
Indenrigsministeriets brev af 13. november 1979 til et hovedstadsrådsmedlem
- 3.k., j.nr. 1979/1822-7