En indvandrerorganisation havde klaget over, at en kommunalbestyrelsen ved sit valg af en indvandrerrepræsentant til kommunens sociale forbrugerråd havde valgt en kandidat, der kun repræsenterede én indvandrerorganisation, i stedet for en kandidat, der blev støttet af flere forskellige foreninger, samt over, at kommunalbestyrelsen herved havde inddraget politiske hensyn.
Indenrigsministeriet havde i sit brev af 10. juli 1987 udtalt, at udtrykket “indstilling’ normalt måtte forstås således, at den, der indstilledes til, ikke var bundet til at vælge et bestemt af de forslag, som var fremkommet fra de indstillingsberettigede. Der var ikke i sagen oplyst forhold, der kunne begrunde en antagelse af, at udtrykket “indstilling” havde en anden betydning i denne sag. Ved sin stillingtagen til, hvem der skulle udpeges som repræsentant for indvandrerorganisationerne, havde byrådet således ikke efter ministeriets opfattelse været bundet til at udpege den af de indstillede personer, der var støttet af flest indvandrerorganisationer eller indvandrere.
Indenrigsministeriet havde i sit brev af 8. juni 1988 udtalt, at kommunalbestyrelsen efter ministeriets opfattelse ikke ved udpegningen af en repræsentant for indvandrerorganisationerne var bundet til at udpege den af de indstillede personer, der var støttet af flest indvandrerorganisationer eller indvandrere.
Indenrigsministeriet havde i sit brev af 8. juni 1988 ikke fundet, at der var grundlag for at antage, at kommunalbestyrelsens valg af en repræsentant for indvandrerorganisationerne var usagligt begrundet. Indenrigsministeriet bemærkede herved, at en kommunalbestyrelse - når den er udpegelsesforum og skal vælge personer til kommunale hverv - i modsætning til besættelse af kommunale stillinger m.v. - ikke var afskåret fra at inddrage politiske synspunkter i valget. Ministeriet henviste herved tillige til reglerne i § 25 i lov om kommunernes styrelse om, at valg af to eller flere medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende foretages som forholdstalsvalg, hvis væsentlige funktioner netop var at give forholdsmæssig vægt til repræsentationen for forskellige interesser.
Folketingets Ombudsmand udtalte i sit brev af 22. november 1988, at ombudsmanden ikke fandt at kunne kritisere Indenrigsministeriets opfattelse, hvorefter byrådet ikke ved udpegningen af en repræsentant for indvandrerorganisationerne var bundet til at udpege den af de indstillede personer, der var støttet af flest indvandrerorganisationer eller indvandrere.
For så vidt angår spørgsmålet om lovligheden af, at en kommunalbestyrelse ved valg af personer til kommunale hverv inddrog politiske synspunkter, henviste ombudsmanden til Indenrigsministeriets udtalelse af 8. juni 1988. Indenrigsministeriets opfattelse kunne ikke give ombudsmanden anledning til bemærkninger.
Selv om udgangspunktet således var, at kommunalbestyrelsen havde haft et frit valg mellem de indstillede kandidater, og der ved dette valg havde kunnet inddrages politiske synspunkter, satte grundsætningen om saglig forvaltning dog visse grænser for, hvilke hensyn der havde kunnet lægges vægt på ved valget. Et hensyn, der bestod i ønsket om at foretage en "straffeaktion", ville ikke kunne anses som sagligt, ligesom der ville kunne rejses spørgsmål om usagligt begrundet forskelsbehandling, såfremt kommunalbestyrelsen uden særlig grund ønskede at tilgodese en bestemt nationalitet eller etnisk gruppe.
Indenrigsministeriets brev af 10. juni 1987 til en indvandrerorganisation, 1.k., j.nr. 1986/1079/1422-3
Indenrigsministeriets brev af 8. juni 1988 til Folketinget Ombudsmand, 1.k.,j.nr. 1986/1079/1422-3.
Folketingets Ombudsmands brev af 22. november 1988, FO j.nr. 1987-1042-42