Udtalt, at når en ankeinstans , der er rette myndighed, har truffet en utvetydig afgørelse, hvorefter der er tillagt en borger (en forening) en ret til en ydelse, og denne afgørelse ikke har et åbenbart ulovligt indhold eller i øvrigt er behæftet med en åbenbar væsentlig eller grov mangel, er kommunens nægtelse af at efterleve afgørelsen i sig selv en klar ulovlighed. Det gælder, uanset om afgørelsen måtte vedrøre et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål. På begæring af borgeren (foreningen) må den almindelige kommunale tilsynsmyndighed derfor yde den pågældende bistand til at opnå den ret, der er tillagt vedkommende over for kommunen, om fornødent ved anvendelse af tvangsbøder.
I sådanne tilfælde er det således ikke nødvendigt, at der foreligger en udtalelse fra den myndighed, hvis lovgivning er overtrådt, om, at der foreligger en klar ulovlighed, og at ulovligheden er så alvorlig, at den ikke kan tolereres, således at sanktioner i henhold til styrelseslovens § 61 af ressortmyndigheden skønnes påkrævet.
Indenrigsministeriets skrivelse af 29. maj 1989 til et tilsynsråd
- 1. k.kt. j.nr. 1989/1079/0313-1