Udtalt, at det kommunale tilsyn normalt viger i det omfang, der efter lovgivningen er en særlig klagevej. Dette gælder ikke blot i de tilfælde, hvor den pågældende rekurs- eller klagemyndighed har videregående muligheder for prøvelse og omgørelse af den kommunale beslutning end den almindelige kommunale tilsynsmyndighed, men i alle situationer, hvor den særlige klagemyndighed kan afgøre klagen.
I visse tilfælde vil en særlig klagemyndighed ikke kunne tage stilling til, om en kommune har handlet i strid med lovgivningen, uanset at forholdet falder ind under klagemyndighedens generelle kompetence. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor en i loven fastsat klagefrist er overskredet, hvor en klage er indgivet af en person, som ikke er klageberettiget i henhold til vedkommende lovgivning, eller hvor spørgsmålet om den kommunale myndigheds overtrædelse af loven slet ikke forelægges for klagemyndigheden, fordi den mulige lovovertrædelse ikke direkte kommer enkelte borgere til skade. I sådanne tilfælde vil det almindelige kommunale tilsyn være kompetent til at tage stilling til spørgsmålet om kommunens overholdelse af lovgivningen.
I de tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden har beføjelse til at behandle en sag, har tilsynsmyndigheden efter Indenrigsministeriets opfattelse pligt til at reagere på henvendelser og lignende, der skaber et vist grundlag for at antage, at en kommune kan have truffet en ulovlig beslutning. Tilsynsmyndighedens eventuelle forpligtelse til at behandle en sag består uafhængigt af, om det er muligt at tilvejebringe en vejledende udtalelse fra den pågældende sektormyndighed.
På denne baggrund var det Indenrigsministeriets opfattelse, at tilsynsrådet ikke burde have afvist at behandle en klage over byrådets beslutning alene med den begrundelse, at det ikke havde været muligt at opnå en vejledende udtalelse fra Planstyrelsen. Efter Indenrigsministeriets opfattelse burde tilsynsrådet have foretaget en vurdering af, om der på baggrund af klagen var grundlag for mistanke om, at byrådets beslutning var ulovlig og i bekræftende fald have foretaget en nærmere undersøgelse heraf.
Tilsynsrådet ville i sin eventuelle nærmere undersøgelse af sagen være henvist til at søge sagen oplyst på normal måde, herunder gennem høring af byrådet. I det omfang, tilsynsrådet måtte være i tvivl om konkrete retsspørgsmål på planlovgivningens område, som måtte antages at være af betydning for sagens afgørelse, ville tilsynsrådet kunne anmode Planstyrelsen om en generel udtalelse herom. Planstyrelsen ville efter Indenrigsministeriets opfattelse være forpligtet til at afgive en sådan udtalelse.
Indenrigsministeriets skrivelse af 5. september 1990 til et tilsynsråd
- 4. k.kt. j.nr. 1990/122/0401-2