Udtalt, at der i forvaltningsloven ikke findes udtrykkelige regler om, i hvilket omfang en offentlig myndighed har pligt til at kræve dokumentation for, at den, der henvender sig til myndigheden, er berettiget til at handle i sagen. Ved partsrepræsentation antages der ikke at gælde noget krav om, at myndigheden forlanger dokumentation for repræsentationsforholdet i de tilfælde, hvor der er tale om typiske partsrepræsentanter, og hvor der ikke er særlig anledning til at kræve dokumentation på grund af sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt, jf. "Vejledning til forvaltningsloven", pkt. 41.
Under henvisning hertil fandt Indenrigsministeriet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale over for en kommune, at den burde have undersøgt ejerforholdene omkring en ejendom, før den i henhold til boligreguleringsloven accepterede en sammenligning af 2 af ejendommens lejligheder i et tilfælde, hvor kun den ene af ejerne havde underskrevet ansøgningen, og hvor den anden ejer efterfølgende havde klaget over, at kommunen havde indhentet hendes samtykke til sammenlægningen. Indenrigsministeriet lagde herved tillige vægt på, at ansøgningen ikke vedrørte et spørgsmål, som typisk ville være et emne for konflikt mellem flere ejere.
Indenrigsministeriets skrivelse af 3. juli 1990 til en advokat,
- 4. k.kt. j.nr. 1990/122/0200-1