Indenrigsministeren udtalte i sin besvarelse af spørgsmål nr. 53 fra Folketingets Kommunaludvalg til lovforslag nr. L 102 bag lov nr. 385 af 6. juni 1991, 1. k., j.nr. 1990/1000-17, bl.a., at den foreslåede bestemmelse om stedfortræderindkaldelse i enkelte møder blev begrænset til kun at omfatte forfald, der var begrundet i helbredstilstand og således havde en mere objektiv karakter.
Hvis et medlems fravær ikke skyldtes, at medlemmet absolut var afskåret fra at møde frem, ville en adgang til at indkalde stedfortrædere kunne føre til en hyppig deltagelse af stedfortrædere med deraf følgende forringelse af kontinuiteten i kommunalbestyrelsens arbejde, usikkerhed med hensyn til ansvarsplacering for sagernes behandling og afgørelse samt svækkelse af den almindelige respekt for det borgerlige ombud og for vælgernes afgørelse.
Indenrigsministeren redegjorde i samme besvarelse endvidere for begrundelsen for den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om mellemværender mellem kommunerne og deres forsyningsvirksomheder.
Indenrigsministerens besvarelse den 21. maj 1991 af spørgsmål nr. 53 fra Folketingets Kommunaludvalg til lovforslag nr. L 102
- 1. k., j.nr. 1990/1000-17