Udtalt generelt, at spørgsmålet om kommunernes adgang til at eksportere varer, tjenesteydelser, know-how m.v. er uomtalt i den skrevne lovgivning.*
Efter kommunalfuldmagtsreglerne er det som udgangspunkt ikke en kommunal opgave at producere og sælge varer og tjenesteydelser. I nogle tilfælde har hensynet til en hensigtsmæssig udnyttelse af de kommunale ressourcer dog ført til, at dette udgangspunkt er fraveget.
Det antages således f.eks., at kommuner kan sælge viden, som er oparbejdet i den kommunale forvaltning eller i kommunale institutioner m.v. Spørgsmålet om kommunale myndigheders salg af viden er af forholdsvis ny dato, og retstilstanden på området kan ikke anses for endeligt afklaret. Generelt er det dog en betingelse, at salget af den pågældende viden sker for at undgå værdispild. Det må endvidere kræves, at kommunerne ikke i forbindelse med salget påtager sig en uacceptabel risiko, og at den pågældende viden afhændes til markedspris.
Endvidere udtalt, at der som udgangspunkt ikke kan foretages nogen bearbejdning af den kommunale viden, der ønskes solgt. Dersom det ikke er muligt at afhænde den omhandlede viden, uden at der sker en vis bearbejdning af denne, f.eks. tilpasning til køberens særlige behov, vil der i et vist omfang kunne ske en sådan bearbejdning. Det vil dog være en forudsætning, at udgiften hertil står i et rimeligt forhold til den forventede indtjening. Det er tillige en betingelse, at bearbejdningen ikke har et sådant omfang, at den antager karakter af en ny, selvstændig produktion. Bearbejdningen af den viden, der ønskes afhændet, må således ikke være så omfattende, at der er tale om en selvstændig rådgivningsopgave. Ved bedømmelsen af, om de nævnte betingelser er opfyldt, vil hensynet til at undgå, at det private erhvervsliv påføres konkurrence af kommuner, indgå med betydelig vægt.
Herudover udtalt, at en kommune ikke kan deltage i en forening eller et selskab, der varetager opgaver, som kommunen ikke selv ville kunne forestå. Af de oplysninger, der forelå for ministeriet i den konkrete sag, fremgik, at selskabet er et 100% ejet datterselskab af et andet selskab. Ejerselskabet er et interessentskab med to foreninger som interessenter. Kommuner og amtskommuner vil således kun gennem deres medlemskab af de kommunale organisationer kunne deltage i selskabet, såfremt dette selskabs aktiviteter er kommunale.
På grundlag af de modtagne oplysninger fandt ministeriet ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at selskabet varetager opgaver, der ikke er kommunale. Det var således ministeriets opfattelse, at kommuner lovligt kan eksportere en særlig viden, opstået i forbindelse med udvikling af særlige nye edb systemer til varetagelse af kommunale opgaver, samt i et vist, begrænset omfang bearbejde denne viden med henblik på salg. Ministeriet fandt dog anledning til at præcisere, at det ikke er en kommunal opgave uden lovhjemmel at udføre egentlige drifts- og undervisningsopgaver i forbindelse med salg af viden, ligesom videregående konsulentvirksomhed efter ministeriets opfattelse falder uden for de opgaver, som kommuner lovligt kan varetage.
Indenrigsministeriets skrivelse af 6. august 1991 til et interessentskab
- 2. k.kt. j.nr. 1989/1115-25
* Se dog nu lov nr. 383 af 20. maj 1992 om kommuners og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter samt lov nr. 384 af 20. maj 1992 om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v.