Efter § 11, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse er udvalgene — med de begrænsninger, som er fastsat i lovgivningen — i enhver henseende undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger. Kommunalbestyrelsen var efter den dagældende lovgivning afskåret fra at træffe afgørelse i konkrete sager om ydelser efter sociallovgivningen, herunder at pålægge et udvalg at træffe en bestemt afgørelse i en sådan sag. De generelle retningslinjer, som fastlægges af kommunalbestyrelsen vedrørende behandlingen og afgørelsen af sagerne, var udvalgene derimod forpligtet til at udføre. Dette forudsatte, at der var tale om retningslinjer, som ikke stred mod bestemmelser i den sociale lovgivning, f eks. fordi et i loven forudsat individuelt skøn ønskedes erstattet af et generelt kriterium, der var fastlagt af kommunalbestyrelsen.
Hvis et udvalg afviser eller vægrer sig ved at gennemføre en lovlig beslutning, som kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende behandlingen og afgørelsen af sager, vil kommunalbestyrelsen for at sikre kommunestyrets funktionsdygtighed kunne anmode tilsynsrådet om at anvende sanktioner over for udvalgets beslutning eller passivitet.
Siden afgivelsen af ministeriets udtalelse af 11. februar 1991 er den sociale lovgivning blevet ændret. § 17 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område blev ved lov nr. 316 af 28. april 2009 ændret med virkning fra den 1. januar 2010. Forbuddet mod, at kommunalbestyrelsen behandler sager om hjælp på det sociale område til enkeltpersoner, er således ophævet.
Indenrigsministeriets brev af 11. februar 1991 til et tilsynsråd
- 1.k., j.nr. 1990/1072/1312-1