Udtalt, at det alene er kommunalbestyrelsen, der kan nedsætte særlige udvalg efter styrelseslovens § 17, stk. 4, og at bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen kompetence til at påtvinge økonomiudvalget eller et stående udvalg et sådant særligt udvalg som rådgivende organ. Det antages endvidere, at bestemmelsen indebærer, at økonomiudvalget eller et stående udvalg ikke på egen hånd kan nedsætte et udvalg, der skal udføre rådgivende funktioner for økonomiudvalget eller det stående udvalg, jf. herved Erik Harder, Dansk Kommunalforvaltning 1, 5. udg. (1988), side 272.
Bestemmelsen i § 17, stk. 4, er derimod ikke til hinder for, at økonomiudvalget eller et stående udvalg nedsætter et udvalg eller en arbejdsgruppe med henblik på udveksling af oplysninger og synspunkter mellem den kommunale administration og repræsentanter for borgere, foreninger, institutioner m.v. Beslutning om oprettelse af et sådant organ, der ikke skal fungere som et kollegialt organ med en nærmere angivet kompetence, kan træffes på udvalgsniveau eller administrativt niveau.
Ved vurderingen af, om en arbejdsgruppe skulle have været nedsat af amtsrådet som et særligt udvalg i henhold til styrelseslovens § 17, stk. 4, måtte det derfor efter ministeriets opfattelse være afgørende, om arbejdsgruppen havde fået tillagt en kompetence, således at arbejdsgruppen - om fornødent ved afstemning - havde skullet træffe beslutninger, herunder om indstillinger til amtskommunen.
I den konkrete sag måtte Indenrigsministeriet på baggrund af kommissoriet og arbejdsplanen for arbejdsgruppen lægge til grund, at arbejdsgruppen ikke havde været tillagt forberedende eller rådgivende funktioner for udvalget for teknik og miljø, jf. styrelseslovens § 17, stk. 4. Ministeriet fandt herefter ikke, at arbejdsgruppen havde skullet nedsættes som et særligt udvalg i henhold til den nævnte bestemmelse.
Endvidere udtalt, at da beslutningen om nedsættelsen af arbejdsgruppen måtte anses for truffet af udvalget for teknik og miljø, måtte en beslutning om nedlæggelse af arbejdsgruppen efter ministeriets opfattelse ligeledes træffes af udvalget.
Efter § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse kan en udvalgsformand på udvalgets vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Efter ministeriets opfattelse forelå der ikke i sagen oplysninger, der godtgjorde, at afgørelsen om nedlæggelse af arbejdsgruppen havde kunnet betragtes som en sag, der var omfattet af disse formandsbeføjelser. Ministeriet fandt derfor, at spørgsmålet om nedlæggelsen af arbejdsgruppen skulle have været forelagt udvalget for teknik og miljø. Da udvalgsformandens beslutning havde været forelagt udvalget som efterretningssag, uden at dette havde givet anledning til indsigelse mod den trufne beslutning, foretog ministeriet sig dog ikke videre vedrørende dette spørgsmål.
Indenrigsministeriets skrivelse af 25. juni 1992 til en borger
- 1. k.kt. j.nr. 1992/1079/060-1