Udtalt, at i henhold til den kommunale styrelseslov § 44 skal midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes.
Endvidere udtalt, at Indenrigsministeriet på baggrund af en udtalelse fra Civilretsdirektoratet måtte lægge til grund, at fonde ikke lovligt kan anbringe midler i de i sagen omhandlede obligationer, der var udstedt af en bank. (Det var oplyst, at obligationerne ville udgøre en ansvarlig kapital i banken, at de ville blive efterstillet al anden ikke-efterstillet gæld og kunne medgå til dækning af tab, uanset om det blev tilladt pengeinstituttet at fortsætte sine aktiviteter, at bankens generalforsamling på nærmere angivne betingelser var berettiget til at træffe beslutning om nedskrivning af obligationsgælden, og at provenuet af obligationerne ville blive placeret i udlån, værdipapirer m.v.). En fonds anbringelse af midler i sådanne obligationer vil være i strid med reglerne i bekendtgørelse nr. 97 af 15. marts 1985 om anbringelse af fondes midler og bestyrelsesvederlag m.v.
Da reglerne for anbringelse af kommunale midler i obligationer som nævnt følger de regler, der gælder for fondes anbringelse af midler i obligationer, jf. styrelseslovens § 44, vil en kommune således ikke lovligt kunne anbringe midler i de omhandlede obligationer.
Indenrigsministeriets skrivelse af 5. november 1992 til et byråd
- 1. k.kt. j.nr. 1992/1079/539-1