Udtalt, at hovedreglen efter § 10, stk. 1, I den kommunale styrelseslov er, at kommunalbestyrelsens møder er offentlige, og at behandling af sager for lukkede døre må have undtagelsens karakter. Dette understreges af den mulighed, der er for kommunalbestyrelsen for at forhandle selve spørgsmålet om dørlukning for lukkede døre, idet der herved kan ske en afklaring af, om sagens behandling overhovedet vil medføre fremdragelse af forhold, der kan begrunde en dørlukning.
Herudover udtalt, at offentlighedens adgang til at overvære kommunalbestyrelsens behandling af en sag må tillægges væsentlig betydning specielt inden for planlægningslovgivningens område, jf. § 1, stk. 2, nr. 4, i lov nr. 388 af 6. juni 1991 om planlægning, hvorefter offentligheden i videst muligt omfang skal inddrages i planlægningen.
I den forbindelse bemærket, at der i enkelte sager vil kunne være sådanne modstående interesser, herunder f.eks. hensynet til ikke at skade kommunens forestående dispositioner ved køb og salg af fast ejendom, at det kan anses for velbegrundet konkret at fravige det nævnte hovedhensyn.
I den konkrete sag, som et byråd havde anket til Indenrigsministeriet, havde tilsynsrådet sat byrådets vedtagelse af lokalplanforslag ud af kraft som følge af, at vedtagelsen af forslagene ved 1. behandlingen var sket for lukkede døre.
Indenrigsministeriet fandt ikke grundlag for at omgøre tilsynsrådets afgørelse.
Ministeriet var enigt med tilsynsrådet i, at de i sagen omhandlede lokalplanforslag ikke var af en sådan karakter, at de kunne begrunde en dørlukning.
Endvidere bemærket, at en klar overtrædelse af reglerne om mødeoffentlighed - som følge af de væsentlige hensyn reglerne herom tilgodeser - ikke kan betragtes som helt bagatelagtig.
Endelig bemærket, at en optagelse af sagerne på byrådets åbne dagsorden indebærer, at offentligheden, herunder pressen, på forhånd får kendskab til sagerne og deres forestående behandling i byrådet.
Indenrigsministeriets brev af 8. februar 1993 til et byråd
– 1. k.kt. j.nr. 1992/1070/211-1