93.1.4. Om kommunalbestyrelsens behandling af en sag, som et medlem har indbragt for kommunalbestyrelsen i medfør af initiativretten henholdvis standsningsretten

02-12-1993

Et amtsrådsmedlem havde klaget over amtsborgmesterens mødeledelse på amtsrådets møde den 16. december 1992.

Som sagen forelå oplyst, måtte Indenrigsministeriet lægge til grund, at sag nr. 1, 2 og 4 på amtsrådets dagsorden for mødet den 16. december 1992 vedrørte udvalgsbeslutninger, der af udvalgsmedlemmer i henhold til § 23 i lov om kommunernes styrelse var begæret indbragt til amtsrådets afgørelse, mens sag nr. 3 og 5 vedrørte udvalgsbeslutninger, der af et amtsrådsmedlem i henhold til § 11 i lov om kommunernes styrelse var forelagt for amtsrådet.

Uanset om en sag er indbragt for amtsrådet i henhold til § 11 eller § 23 i lov om kommunernes styrelse, har ethvert medlem krav på at få ordet mindst én gang inden sagens afslutning. Er en udvalgsbeslutning indbragt for amtsrådet i medfør af § 11 i lov om kommunernes styrelse, kan amtsrådet - når ethvert medlem har haft lejlighed til at få ordet til sagen - afslutte behandlingen af sagen med en beslutning om, at amtsrådet ikke foretager videre i anledning af udvalgets beslutning. Er udvalgsbeslutningen derimod indbragt til amtsrådets afgørelse i henhold til § 23 i lov om kommunernes styrelse, påhviler det amtsrådet at træffe realitetsafgørelse i sagen. Amtsrådet vil dog, da der foreligger en udvalgsbeslutning, kunne indskrænke sig til at træffe beslutning om, at udvalgets beslutning skal udføres.

Indenrigsministeriet fandt, at amtsborgmesteren var berettiget til på amtsrådets møde den 16. december 1992 at sætte dagsordenspunkterne 1 - 5 til forhandling under ét, og amtsrådets beslutning herom var således lovlig. Herefter påhvilede det imidlertid amtsborgmesteren at sikre, at ethvert medlem, der ønskede det, fik mulighed for at få ordet mindst én gang under forhandlingen. Normalforretningsordenens § 4, stk. 5, 1. pkt., måtte forstås med den begrænsning, at forslag til afslutning af en forhandling først kan fremsættes, når alle medlemmer, der ønsker det, har haft lejlighed til at få ordet én gang.

Efter Indenrigsministeriets opfattelse havde amtsborgmesteren derfor ikke været berettiget til - efter beslutningen om forhandling af de 5 sager under ét - at afskære medlemmerne fra at få ordet til sagerne og herunder mulighed for at begrunde deres holdning og eventuelt fremsætte ændringsforslag. Det bemærkes i denne forbindelse, at amtsborgmesteren, hvis de 5 sager havde været forhandlet under ét i overensstemmelse med det ovenfor anførte, kunne have sat sagerne til afstemning under ét, medmindre et medlem måtte kræve afstemning om hver enkelt eller enkelte af sagerne.

Endvidere kunne amtsborgmesteren, såfremt vedkommende anså udfaldet af sagerne for så utvivlsomt, at afstemning ville være overflødig, have udtalt dette med angivelse af, at sagerne efter hans opfattelse kunne afsluttes med, at amtsrådet traf beslutning om dels at udføre udvalgsbeslutningerne i sag nr. 1, 2 og 4, der var indbragt til amtsrådets afgørelse, dels ikke at foretage videre vedrørende udvalgsbeslutningerne i sag nr. 3 og 5, der var forelagt for amtsrådet. Dersom intet medlem forlangte afstemning herom - eventuelt om afstemning om hver sag for sig - ville amtsborgmesteren herefter have kunnet erklære sagerne for afgjort i overensstemmelse med den af ham angivne opfattelse.

En sådan afslutning af behandlingen af sagerne forudsatte som nævnt, at der havde fundet forhandlinger sted, og betingelserne for at anvende bestemmelsen i forretningsordenens § 10, stk. 3, havde således ikke været opfyldt ved behandlingen af de 5 sager.

For så vidt angår amtsrådsmedlemmets klage over den foretagne protokollering af beslutningerne vedrørende de 5 sager fandt Indenrigsministeriet, at der, uanset at der ved protokollering kan foretages en nærmere præcisering, havde været en væsentlig afvigelse mellem amtsborgmesterens mundtlige formulering af afstemningstemaet for så vidt angår de 5 sager og det til beslutningsprotokollen tilførte herom.

Da behandlingen af de omhandlede 5 sager blev genoptaget på amtsrådets ekstraordinære møde den følgende dag, fandt Indenrigsministeriet dog ikke grundlag for at foretage videre.

 

Indenrigsministeriets skrivelse af 2. december 1993 til et amtsrådsmedlem
- 1.k.kt., j.nr. 1992/1071/035-1