Et tilsynsråd havde udtalt, at der efter tilsynsrådets opfattelse ikke forelå tilstrækkeligt grundlag for at rejse krav om erstatning mod medlemmer af en kommunalbestyrelse for et tab, som kommunen som følge af et ulovligt ydet økonomisk tilskud til et boligselskab var blevet påført.
Indenrigsministeriet udtalte blandt andet, at den kommunale styrelseslovgivning ikke indeholdt bestemmelser om, i hvilket omfang et tilsynsråd, der - efter en selvstændig vurdering af ansvarsspørgsmålet - havde besluttet ikke at rejse erstatningskrav i henhold til den dagældende bestemmelse i § 61 i lov om kommunernes styrelse over for et eller flere kommunalbestyrelsesmedlemmer, var afskåret fra efterfølgende at ændre denne beslutning.
Besvarelsen af dette spørgsmål måtte derfor bero på almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger om tilbagekaldelse (omgørelse) af forvaltningsafgørelser.
Efter Indenrigsministeriets opfattelse medførte disse retsgrundsætninger, at et tilsynsråd som udgangspunkt var afskåret fra efterfølgende at ændre en beslutning om ikke at rejse erstatningskrav, når beslutningen var meddelt den eller de pågældende. Kun i ganske særlige tilfælde, navnlig hvor det efterfølgende viste sig, at beslutningen var truffet på grundlag af urigtige oplysninger om faktiske forhold, ville et tilsynsråds beslutning om ikke at rejse erstatningskrav efter omstændighederne efterfølgende kunne ændres.
Da der ikke efterfølgende var oplyst forhold, der i givet fald ville kunne danne grundlag for en tilbagekaldelse af tilsynsrådets afgørelse om ikke at rejse erstatningskrav som følge af det ulovligt ydede økonomiske tilskud til boligselskabet, kunne
Indenrigsministeriet allerede af den grund ikke foretage videre vedrørende spørgsmålet om byrådsmedlemmernes erstatningsansvar for det tab, som kommunen var blevet påført.
Efter afgivelsen af denne skrivelse har ministeriet som øverste tilsynsmyndighed fået hjemmel til at ændre 1. instansens afgørelse om anvendelse eller ikke-anvendelse af sanktioner til ugunst for det organ eller det medlem, afgørelsen er rettet imod, medmindre der er tale om erstatningsretlig bod, som medlemmet har accepteret og betalt, jf. nærmere § 52, stk. 4, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 381 af 28. maj 2003.
Indenrigsministeriets brev af 5. marts 1993 til en advokat
- 2. k., j.nr. 1992/1125/265-1