Spørgsmålet om speciel inhabilitet for et kommunalbestyrelsesmedlem der tillige er medlem af bestyrelsen for et aktieselskab når den pågældende deltager i kommunalbestyrelsens behandling af en sag vedrørende aktieselskabet
Folketingets Energipolitiske Udvalg udbad sig en redegørelse for de inhabilitetsregler, der gælder for et kommunalbestyrelsesmedlem, der tillige er medlem af bestyrelsen for et aktieselskab, når den pågældende deltager i kommunalbestyrelsens behandling af en sag vedrørende aktieselskabet. Redegørelsen skulle omfatte både helt og delvist offentligt ejede selskaber.
Udtalt, at forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, kun omfatter private juridiske personer. Det antages, at aktieselskaber, der fuldt ud ejes af offentlige myndigheder, ikke er private juridiske personer. Bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, finder derfor ikke direkte anvendelse i forhold til et kommunalbestyrelsesmedlem, der er medlem af bestyrelsen for et offentligt ejet selskab. Det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem vil imidlertid ud fra tilsvarende hensyn kunne være inhabil ved kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende sådanne selskaber efter § 3, stk. 1, nr. 5.
Det er derfor ikke i sig selv afgørende for vurderingen af spørgsmålet om et kommunalbestyrelsesmedlems habilitet, om det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem er medlem af bestyrelsen for et selskab, der er fuldt ud offentligt ejet eller et selskab, der er helt eller delvis privat ejet.
Bestemmelserne i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3 og nr. 5, indebærer således som udgangspunkt, at et medlem af en selskabsbestyrelse ikke som kommunalbestyrelsesmedlem må medvirke ved kommunalbestyrelsens afgørelse af sager, hvori selskabet er part, eller i hvis udfald selskabet på en anden måde har en særlig interesse. Det gælder, uanset om selskabet er et fuldt ud kommunalt ejet aktieselskab eller et blandet kommunalt/privat ejet aktieselskab.
Det understreges, at der skal være tale om en "særlig" interesse for selskabet. Det forhold, at selskabet måtte have en mere generel interesse i en sag, vil således ikke kunne begrunde inhabilitet.
Det antages, at et kommunalbestyrelsesmedlems deltagelse i ledelsen af selskaber, foreninger, fonde mv. ikke i almindelighed medfører inhabilitet ved kommunalbestyrelsens behandling af en sag vedrørende selskabet, foreningen eller fonden i de tilfælde, hvor det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem er udpeget af kommunalbestyrelsen med henblik på at varetage kommunalbestyrelsens interesser. I sådanne tilfælde kan der således i almindelighed ikke antages at være fare for, at afgørelsen vil blive påvirket af uvedkommende hensyn, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 2.
Inhabilitet vil dog alligevel kunne foreligge i forhold til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af kommunalbestyrelsen med henblik på at varetage dennes interesser, såfremt sagen indebærer stillingtagen til det pågældende kommunalbestyrelsesmedlems handlinger eller undladelser som bestyrelsesmedlem, eller når der er tale om, at kommunalbestyrelsen udøver tilsyn eller kontrolvirksomhed i forhold til selskabet.
Der kan nærmere henvises til lov om kommunernes styrelse med kommentarer af Preben Espersen m.fl., 1991, side 77, samt den kommenterede forvaltningslov ved John Vogter, 1992, side 91 f.
Det er herudover i nyere tilsynspraksis antaget, at et kommunalbestyrelsesmedlem, uanset at den pågældende er indvalgt i bestyrelsen for et selskab med henblik på at varetage kommunalbestyrelsens interesser, kan være inhabil ved kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende privatretlige aftaler mellem kommunen og det pågældende selskab.
Det må i sådanne tilfælde antages, at det pågældende medlems stillingtagen i sagen efter omstændighederne vil kunne blive påvirket af hensynet til den særlige, overvejende økonomiske interesse af privatretlig karakter, som det pågældende selskab har i sagens udfald, og at denne påvirkning vil kunne have en så væsentlig indflydelse på det pågældende medlems stillingtagen til sagen, at der kan være tale om inhabilitet.
Det kan i nogle tilfælde give anledning til tvivl, om et kommunalbestyrelsesmedlem er udpeget til bestyrelsen for selskabet, foreningen eller fonden for at varetage kommunens interesser. Ved rent privatretlige selskabsformer som f.eks. aktieselskaber vil et bestyrelsesmedlem kun have begrænsede muligheder for at varetage kommunale interesser, og sådanne interesser kan ikke varetages i strid med selskabets interesser. I tilfælde, hvor et kommunalbestyrelsesmedlem er formand for bestyrelsen for et aktieselskab, må det således antages, at den pågældende ved sin stilling i aktieselskabet vil have en sådan tilknytning til dette, at den pågældende som udgangspunkt vil være inhabil i forhold til alle sager i kommunen, i hvis udfald selskabet har en særlig interesse.
Indenrigsministeriets brev af 26. maj 1994 til Folketingets Energipolitiske Udvalg
- 4. k.kt. j.nr. 1994/12122-3