Udtalt, at det er fast antaget i praksis, at kommuner og amtskommuner på ulovbestemt grundlag har en vis adgang til at deltage i aktieselskaber og andre privatretlige selskabsdannelser. Der er dog knyttet en række betingelser til denne adgang.
Det er således som udgangspunkt en betingelse, at ingen af de deltagende kommuner eller amtskommuner har bestemmende indflydelse i selskabet.
Hertil udtalt, at kommunal virksomhed som udgangspunkt skal udøves i overensstemmelse med det styrelsessystem, der er fastlagt i den kommunale styrelseslov. En kommunalbestyrelse eller et amtsråd kan således ikke lade en opgave varetage i selskab og samtidig bevare rådigheden over opgavevaretagelsen. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet ville herved bringe sin virksomhed uden for reglerne i styrelsesloven og den øvrige lovgivning, der gælder for kommunal forvaltning.
Efter Indenrigsministeriets opfattelse forudsætter bestemmende indflydelse i et selskab, at aktionæren råder over en stemmeandel, der i almindelighed vil være tilstrækkelig til i hvert fald at kunne træffe beslutninger, der alene kræver simpelt stemmeflertal. Dette er ikke tilfældet, hvis de resterende 50 % af stemmerne er fordelt på en enkelt aktionær, hvis medvirken vil være nødvendig også for vedtagelse af beslutninger, der alene kræver simpelt flertal. Det forhold, at stemmeandelen er tilstrækkelig til at kunne blokere for andre aktionærers beslutninger, kan efter ministeriets opfattelse ikke i sig selv anses for bestemmende indflydelse i selskabet.
I det konkrete tilfælde har ministeriet ikke fundet, at de deltagende kommuner, der hver skulle eje 50 % af aktierne i selskabet, ville få bestemmende indflydelse.
Det er dernæst en betingelse for kommunal deltagelse i en privatretlig selskabsdannelse, at selskabet udelukkende varetager opgaver, som de deltagende kommuner og amtskommuner selv kan varetage. Kommuner og amtskommuner må ikke drive virksomhed med henblik på at opnå en fortjeneste. I samme omfang er kommuner således afskåret fra at deltage i selskaber, der har et erhvervsøkonomisk formål.
I den konkrete sag fundet, at tilberedning og levering af mad er en opgave, der lovligt kan varetages af en kommune eller en amtskommune, når det er tale om produktion til eget brug.
Kommuner kan derfor deltage i selskaber, der udelukkende tilbereder og leverer mad til de deltagende kommuner, og amtskommuner kan deltage i selskaber, der på tilsvarende måde alene tilbereder og leverer mad til amtskommuner.
Endvidere udtalt, at i hvert fald i tilfælde, hvor der - som i det konkrete tilfælde - leveres de samme ydelser til den deltagende kommune og den deltagende amtskommune, eller hvor praktiske hensyn taler for en samlet produktion af de ydelser, der leveres til de to kommunetyper, vil såvel kommunen som amtskommunen kunne deltage i selskaber, der udelukkende varetager produktion til de deltagende kommuner og amtskommuner.
Endelig udtalt, at kommunal deltagelse i et selskab, der skal have til formål at producere og levere mad til de deltagende kommuner og amtskommuner, ikke vil være lovlig, såfremt selskabet tillige leverer mad til andre offentlige myndigheder eller til private.
Lov om kommuners og amtskommuners adgang til at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder, lov nr. 378 af 14. juni 1995, indeholder ikke hjemmel til, at sådanne opgaver vil kunne udføres i selskabsform.
Indenrigsministeriets brev af 17. maj 1995 til et amtsråd
- 2. k.kt. j.nr. 1994/1124/025-1