Generelt udtalt, at hverken grundlovens § 4 eller § 68 udelukker kommuner fra at yde støtte til religiøse formål.
Det forhold, at det ikke vil være i strid med grundloven at yde støtte til religiøse formål, betyder imidlertid ikke, at en sådan støtte dermed lovligt kan ydes. Spørgsmålet herom må afgøres på grundlag af de almindelige offentligretlige retsgrundsætninger om kommuners opgavevaretagelse - de såkaldte kommunalfuldmagtsregler.
Nyere tilsynspraksis på området synes mere entydigt at antage, at det ikke kan anses som en kommunal opgave at yde støtte til et kirkeligt eller religiøst formål. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med den almindelige samfundsudvikling, der bl.a. har medført flere trosretninger, herunder større udbredelse af ikke-kristne trosretninger, samt større opmærksomhed om betydningen af religionsfrihed som en central menneskerettighed.
Antagelsen i nyere tilsynspraksis udelukker imidlertid ikke, at der kan ydes kommunal støtte til et kirkesamfund eller til en religiøs sammenslutning. Kommunal støtte kan ydes i det omfang, der med støtten varetages kommunale opgaver, for eksempel af byplanmæssig eller kulturel karakter, eller - som i den foreliggende sag - af turistfremmende karakter.
I den konkrete sag lagde Indenrigsministeriet til grund, at baptistkirken udgør en væsentlig turistattraktion for kommunen, og at pjecens præsentation af kirken kan være medvirkende til at øge kirkens besøgstal og dermed også antallet af turister i kommunen.
Spørgsmålet om pjecens formål gav efter ministeriets opfattelse alligevel anledning til tvivl, fordi pjecens beskrivelser af de enkelte symboler i kirken - herunder navnlig beskrivelsen af korset - bevæges fra en beskrivelse af selve symbolet og dets placering i kirkerummet til en mere appellerende henvendelse til læseren om at sætte sin tilværelse i forhold til symbolet.
Indenrigsministeriet fandt dog ikke disse symbolbeskrivelser direkte opfordrende til gudsdyrkelse, omvendelse m.v., og dermed heller ikke, at symbolbeskrivelserne giver pjecen en egentlig holdningsbearbejdende funktion.
Om end spørgsmålet gav anledning til tvivl, fandt Indenrigsministeriet efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale, at byrådets beslutning om at yde støtte til den omhandlede pjece var i strid med principperne for afgrænsning af den kommunale opgavevaretagelse. Ministeriet tillagde det betydning for udtalelsen, at der må indrømmes kommunen en ganske betydelig margin i forbindelse med en beslutning som den foreliggende, der indeholder en vanskelig skønsmæssig vurdering og som samtidig træffes på et retsområde, hvor fastlæggelsen af de nærmere grænser giver anledning til en vis tvivl.
Indenrigsministeriets brev af 15. december 1995 til et byråd
- 2. k.kt. j.nr. 1993/1130/653-1