Generelt udtalt, at formålet med reglerne om offentligt udbud i forbindelse med salg af kommunale ejendomme er at sikre, at offentligheden får kendskab til, at kommunale ejendomme er udbudt til salg, og at alle derved på lige fod får mulighed for at komme i betragtning som købere af en kommunal ejendom. Muligheden for købstilbud fra en bredere kreds vil også kunne føre til, at der opnås de for kommunen bedste købstilbud. Desuden vil kommunen kunne sikre sig imod kritik af, at der ved et ejendomssalg skulle være sket en usaglig begunstigelse af køber.
Endvidere udtalt, at det forhold, at lejeren af ejendommen havde totalisatorbevilling, ikke har kunnet begrunde, at alene lejeren kunne komme i betragtning som køber af ejendommen. Det samme gælder det forhold, at lejeren ejede flere staldbygninger på det lejede areal, eller at kommunen havde tillid til, at lejeren ville kunne videreføre travbanen.
I den konkrete sag fandt Indenrigsministeriet, at de af tilsynsrådet anførte grunde for undladelse af offentligt udbud, ikke havde en sådan karakter, at det på forhånd har kunnet udelukkes, at andre end lejeren kunne have ønske om at afgive tilbud på travbanen. Indenrigsministeriet fandt derfor, at der ikke havde været tilstrækkeligt grundlag for at fritage for offentligt udbud.
Endvidere udtalt, at når salget er gennemført, har ministeriet ikke mulighed for at foretage videre.
Spørgsmålet om salgspris er ikke lovreguleret, og må derfor afgøres efter de almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse. Kommunen skal som følge heraf som udgangspunkt søge ejendommen afhændet til den i handel og vandel højst opnåelige pris - markedsprisen. Dette gælder uafhængigt af, om der sker forudgående offentligt udbud.
Konkret udtalt, at salget er sket til et aktieselskab, som har til formål at drive væddeløbsbanen på erhvervsmæssige vilkår, hvorfor salget skulle ske til markedsprisen.
Ved fastsættelse af markedsprisen må der ofte udøves et skøn af kommunalbestyrelsen. Denne skal dog udfolde sædvanlige og rimelige bestræbelser på at konstatere markedsprisen. Konkret var der indhentet en ejendomsmæglervurdering som dokumentation for markedsprisen, suppleret med en besigtigelse foretaget af tilsynsrådets formand.
Indenrigsministeriet udtalte, at der ikke er grundlag for at antage, at ejendommen, der solgtes til 1,2 mio., er solgt for et beløb, der på salgstidspunktet måtte anses for lavere end markedsprisen.
Indenrigsministeriets brev af 18. august 1995 og 13. marts 1996 til en borger
- 2. k.kt. j.nr. 1993/1125/369-1