En bydelsadministration havde anmodet Indenrigsministeriet om at vurdere lovligheden af økonomiudvalgets beslutning om at bevilge bydelsrådsformanden et beløb på i alt kr. 85.000 til dækning af udgifterne til MPA-uddannelsen, som han var blevet optaget på.
Det fremgik af et notat, der havde været forelagt økonomiudvalget, og som i anledning af sagen var fremsendt til Indenrigsministeriet, at MPA-uddannelsen var en videregående uddannelse, der i princippet svarede til en kandidatgrad på universitetsniveau.
1) Det fremgik af bydelsrådsregulativet, at der ydedes bydelsrådsformanden et årligt vederlag, der udgjorde en nærmere fastsat procentdel af overborgmesterens vederlag, tillagt grundvederlaget for et bydelsrådsmedlem. Det fremgik endvidere af bydelsrådsregulativet, at bydelsrådsformanden herudover, bortset fra udgiftsgodtgørelse, jf. § 16, stk. 10, i lov om kommunernes styrelse, ikke kunne oppebære anden økonomisk ydelse af kommunens kasse i forbindelse med varetagelsen af hvervet som medlem af bydelsrådet.
Da bydelsrådsformanden ifølge regulativet ikke kunne modtage anden økonomisk ydelse fra kommunens kasse, kunne bydelsrådet ikke lovligt beslutte at honorere bydelsrådsformanden yderligere.
2) Indenrigsministeriet udtalte herefter, at der ikke var adgang til efter § 16, stk. 1, litra c, i lov om kommunernes styrelse at finansiere bydelsrådsformandens uddannelse, og der var ikke hjemmel til at yde udgiftsgodtgørelse i forbindelse med deltagelsen heri.
Der var i denne sag tale om en kompetencegivende uddannelse af længere varighed, hvilket efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke kunne karakteriseres som et kursus m.v. Den konkrete uddannelse faldt derfor efter ministeriets opfattelse uden for bestemmelsens anvendelsesområde.
Indenrigsministeriet bemærkede i øvrigt, at bydelsrådsformanden ifølge det fremsendte materiale primært ønskede at deltage i uddannelsen for sin egen skyld, og at uddannelsen kun i mindre grad havde betydning for varetageIsen af hans hverv som bydelsrådsformand, hvilket var en betingelse for, at bestemmelsen fandt anvendelse.
Indenrigsministeriet bemærkede i den anledning, at afgørelseskompetencen i henhold til § 16, stk. 1. litra c, i lov om kommunernes styrelse ikke kunne delegeres til økonomiudvalget eller et stående udvalg.
3) Indenrigsministeriet udtalte herefter, at bydelsrådet ikke med hjemmel i reglerne om kommunernes ulovbestemte opgaver, kommunalfuldmagtsreglerne, havde adgang til at finansiere bydelsrådsformandens uddannelse.
Efter Indenrigsministeriets opfattelse kunne bydelsrådets finansiering af bydelsrådsformandens uddannelse ikke betragtes som en udgift som led i den almindelige drift, men måtte tværtimod anses som en begunstigelse af en enkeltperson. Ministeriet henviste i den forbindelse tillige til det forhold, at bydelsadministrationen telefonisk havde oplyst, at bydelsrådsformanden efter bydelsadministrationens opfattelse ville være forpligtet til at betale skat af det bevilgede beløb.
Økonomiudvalgets beslutning om at finansiere bydelsrådsformandens uddannelse var derfor efter lndenrigsministeriets opfattelse ulovlig.
Indenrigsministeriets brev af 19. december 1997 til et bydelsråd, 4. kommunekontor, j.nr. 1997/1343/102-1