99.5.3. Om en kommunes adgang til at tegne en ratepension/kapitalpensionsordning til fordel for borgmesteren

14-12-1999

Indenrigsministeriet har telefonisk udtalt, at en kommune ikke lovligt kan tegne og administrere en ratepension/kapitalpensionsordning til fordel for borgmesteren, uanset at ydelserne på ordningen skal udredes af borgmesterens vederlag. Kommunens tegning og administration af en sådan ordning ville være i strid med vederlagsbekendtgørelsens udtømmende regler om egenpension m.v. til en borgmester.

Indenrigsministeriets telefonreferat af 14. december 1999
- 4. kommunekontor, j.nr. 2022-2025