Udtalt, at almindelig rengøring med jævne intervaller må anses som en arbejdsopgave, der efter den almindelige opfattelse i samfundet som et minimum skal udføres i et vist omfang i et hjem. En sådan opgave må derfor betragtes som en nødvendig praktisk opgave i hjemmet.
Den enkelte kommunalbestyrelse vil således efter Indenrigsministeriets opfattelse være forpligtet til at sørge for hjemmehjælp til bl.a. rengøring i hjemmet for visse persongrupper, som efter funktionsniveau og forholdene omkring de foreliggende arbejdsopgaver i hjemmet ikke er i stand til at udføre denne opgave.
Videre udtalt, at det forhold, at en person er i stand til at træffe aftale om anskaffelse af nødvendig hjælp, ikke i sig selv vil kunne begrunde et afslag på hjemmehjælp.
Udtalt, at en kommunalbestyrelses ressourcemæssige overvejelser i forbindelse med inddragelse af hjemmehjælp, alene kan have betydning i de tilfælde, hvor kommunen hidtil har tilbudt et højere niveau af hjemmehjælp, end den efter lovgivningen var forpligtet til.
Indenrigsministeriet fandt på baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger ikke, at kommunalbestyrelsen ved revurderingen af konkrete sager om hjemmehjælp og den i forbindelse hermed foretagne inddragelse af hjemmehjælp havde taget hensyn til, hvorvidt den gruppe af hjemmehjælpsmodtagere, der havde fået inddraget hjemmehjælpen selv – eventuelt med bistand fra en anden i husstanden – var i stand til selv at udføre nødvendige praktiske opgaver.
Indenrigsministeriet fandt således, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med revurderingen af de konkrete sager om hjemmehjælp havde inddraget ressourcemæssige overvejelser i videre omfang, end lovgivningen giver mulighed for, idet hjemmehjælpen måtte antages at være frataget personer, uanset om de pågældende på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kunne udføre nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, jf. § 71, stk. 1 og 2, i lov om social service.
På denne baggrund tillige udtalt, at den af kommunalbestyrelsen i et standardbrev angivne begrundelse, hvorefter baggrunden for afslaget på hjemmehjælp var, at det var kommunalbestyrelsens vurdering, at den pågældende selv var i stand til at udføre de praktiske opgaver i hjemmet i de tilfælde, hvor revurderingen på trods af behov for praktisk hjælp havde ført til bortfald af hjemmehjælpen, ikke opfyldte kravet i forvaltningslovens § 24 om, at den angivne begrundelse skal omfatte de omstændigheder, som myndigheden har lagt vægt på for at nå frem til den konkrete afgørelse.
Endvidere udtalt, at afgørelser om inddragelse af hjemmehjælp efter forvaltningslovens § 25 skal indeholde en klagevejledning, der skal omfatte oplysning om, at afgørelsen – efter forudgående indbringelse for klagerådet og efter at kommunalbestyrelsen har taget stilling til klagerådets indstilling – kan påklages til det sociale nævn.
Indenrigsministeriets brev af 7. juli 1999 til en borger
– 4. k.kt. j.nr. 1999/1220/103-2)