Udtalt, at en kommunes deltagelse i et selskab, hvis hovedformål er at eje og drive lufthavn, er hjemlet i lov om kommuners og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter. Spørgsmålet om kommunens adgang til at drive anden virksomhed, der naturligt knytter sig til lufthavnsdriften, herunder beværter- og restaurationsvirksomhed, måtte imidlertid afgøres efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse.
Efter disse grundsætninger kan en kommune ikke uden lovhjemmel drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed.
Det er dog fast antaget i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den juridiske litteratur, at kommuner i et meget begrænset omfang kan varetage accessoriske opgaver, dvs. opgaver der i princippet ikke er kommunale, men som knytter sig naturligt og tæt til varetagelsen af kommunale opgaver. Det er dog bl.a. en betingelse herfor, at den accessoriske virksomhed i sit omfang er underordnet i forhold til hovedvirksomheden, ligesom der ved vurderingen også lægges vægt på, om opgaven i øvrigt varetages på rimelig måde af private erhvervsdrivende.
Det kommunale engagement i den accessoriske opgave kan imidlertid ikke udstrækkes videre, end hensynet bag kommunens adgang til at varetage opgaven nødvendiggør. Dette hensyn skal endvidere afvejes over for ikke blot konkurrencehensyn, men de øvrige forhold, der begrunder, at en kommune som udgangspunkt ikke - direkte eller indirekte - kan varetage opgaver vedrørende handel, håndværk og industri. På baggrund heraf er det antaget, at en kommune normalt ikke selv kan forestå driften af den accessoriske virksomhed, men at denne skal søges bortforpagtet på markedsmæssige vilkår.
Såfremt det efter en konkret vurdering må lægges til grund, at det ikke er muligt for kommunen at bortforpagte driften af en accessorisk opgave, eksempelvis en butik eller et cafeteria - f.eks. efter forgæves forsøg på at bortforpagte driften, eller fordi indtjeningsmulighederne ved driften er begrænsede - må det antages, at kommunen selv kan drive den pågældende butik eller cafeteriet indtil videre. Får kommunen på et senere tidspunkt grund til at antage, at der er mulighed for at bortforpagte driften, bør kommunen igen forsøge dette.
På denne baggrund udtalt, at lovligheden af fire kommuners deltagelse i et lufthavnsaktieselskab forudsatte, at butiksdriften i lufthavnen snarest muligt blev søgt bortforpagtet.
Indenrigsministeriets brev af 21. december 2000 til et advokatfirma
– 2. k.kt. j.nr. 2000/1113/700-1