En borger klagede over en kommunes beslutning om at nedlægge plejecenter A. Den pågældende anførte, at der ikke forinden var sket en høring af ældrerådet i kommunen, og at der dermed var sket en tilsidesættelse af § 30, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
I den foreliggende sag havde ældrerådet i kommunen fået forelagt en indstilling fra sundhedsforvaltningen, hvoraf de kriterier og faktorer, som forvaltningen lagde vægt på ved indstillingen om, hvilke plejehjem der i 2001-2003 skulle nedlægges, søges ombygget eller overgå til anden anvendelse, fremgik. I sundhedsforvaltningens indstilling indgik bl.a. et forslag om at afvikle 72 beskyttede boliger i plejecenter B i 2003. Kommunalbestyrelsen besluttede efterfølgende, uden fornyet høring af ældrerådet, at afvikle det samme antal beskyttede boliger i plejecenter A, der lå i samme område som plejecenter B. Afvikling af de 72 boliger i plejecenter A var dog permanent fra og med 1. kvartal i 2001. Forvaltningens indstilling om midlertidig lukning af 53 plejeboliger i plejecenter C i 2001 m.h.p. ombygning blev endvidere erstattet af kommunalbestyrelsens beslutning om fra og med 1. kvartal 2001 permanent at lukke det samme antal plejeboliger i plejecenter A, der lå i samme område som plejecenter C.
Udtalt generelt, at lov om retssikkerhed og administration på det sociale område giver kommunalbestyrelsen efter omstændighederne ganske vide rammer for vurderingen af, om et høringstema er undergået så væsentlige ændringer, at der er pligt til at foretage en supplerende høring af ældrerådet. Dette vil ofte være en skønsmæssigt præget vurdering.
Konkret udtalt, at de forskelle, der var mellem sundhedsforvaltningens indstilling vedrørende plejecenter B, og de af udvalget behandlede forslag vedrørende plejecenter A, efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke gav grundlag for at fastslå, at der var tale om en så væsentlig ændring af høringstemaet, at kommunen havde pligt til at foretage en supplerende høring af ældrerådet.
Indenrigsministeriet fandt derfor ikke grundlag for at fastslå, at kommunen havde tilsidesat § 30 stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Indenrigsministeriets brev af 5. november 2001 til en borger
– 4. k.kt. j.nr. 2000/1220/101-141