Udtalt, at det fremgår af den kommunale styrelseslov § 40, stk. 1, 1. pkt., at årsbudgettet i den form, hvori det endeligt er vedtaget, afgiver den bindende regel for størrelsen af næste års kommunale skatteudskrivning. De poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen ved årsbudgettets vedtagelse har taget bevillingsmæssig stilling, afgiver tillige den bindende regel for næste års kommunale forvaltning, jf. den kommunale styrelseslovs § 40, stk. 1, 2. pkt.
Af den kommunale styrelseslovs § 40, stk. 2, 1. pkt., fremgår det endvidere, at bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen.
Hertil udtalt, at bestemmelsen indeholder et forbud mod delegation af bevillingskompetence. Alle sager om meddelelse af bevillinger skal således behandles i kommunalbestyrelsen.
Endvidere udtalt, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at kommunalbestyrelsen ved sin bevillingsafgivelse anvender bevillingsrammer, der overlader kompetence og ansvar for bevillingernes anvendelse og overholdelse til økonomiudvalget eller de stående udvalg – og evt. videre til de udførende led i de kommunale forvaltninger og institutioner.
Dernæst udtalt, at det af den kommunale styrelseslovs § 40, stk. 2, 2. pkt., fremgår, at foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, ikke må iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling.
Ifølge den kommunale styrelseslovs § 40, stk. 2, 3. pkt., kan foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, dog om fornødent iværksættes uden kommunalbestyrelsens forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt.
Kommunalbestyrelsen opstiller således gennem det vedtagne årsbudget rammerne for forvaltningen, som kun kommunalbestyrelsen selv kan ændre gennem tillægsbevillinger, jf. den kommunale styrelseslovs § 40, stk. 2, pkt. 2.
Udtalt, at det beror på en fortolkning af årsbudgettet og bemærkningerne hertil, om der foreligger bevillingsmæssig hjemmel til en påtænkt indtægt eller udgift, eller om vedtagelse af tillægsbevilling er fornøden. Det tilkommer i den forbindelse kommunalbestyrelsen inden for vide rammer at tage stilling til, om en disposition ligger inden for kommunalbestyrelsens udtrykkelige eller stiltiende forudsætninger i forbindelse med budgetvedtagelsen.
Bestemmelsen i den kommunale styrelseslovs § 40, stk. 2, 3. pkt., gør udtømmende op med de tilfælde, hvor der om fornødent kan iværksættes foranstaltninger uden forudgående bevilling fra kommunalbestyrelsen.
I den konkrete sag var der klaget over, at et stående udvalg havde truffet beslutning om at afholde udgifter på ca. 195.000 kr. til en tilfredshedsundersøgelse på daginstitutionsområdet, mens der i en politisk handleplan – der var godkendt af kommunalbestyrelsen – alene var afsat et skønnet beløb på 50.000 kr.
På denne baggrund udtalt, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i den konkrete sag ikke fandt fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at det stående udvalg havde tilsidesat lovgivningen ved at træffe beslutning om igangsættelse af den omhandlede tilfredshedsundersøgelse, herunder beslutning om udgifterne til undersøgelsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet lagde i den foreliggende sag til grund, at der i det vedtagne årsbudget var meddelt bevilling til at afholde udgifter til den omhandlede tilfredshedsundersøgelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt således ikke grundlag for at fastslå, at kommunalbestyrelsen i den politiske handleplan havde taget bevillingsmæssig stilling til størrelsen af udgifterne ved den omhandlede tilfredshedsundersøgelse, uanset at der i den politiske handleplan oprindeligt var afsat et skønnet beløb på 50.000 kr.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 5. juli 2002 til et kommunalbestyrelsesmedlem
- 1. k.kt. j. nr. 2001/1070/385-1