1. Ved brev af 6. maj 2002 til en borgmesters advokater meddelte Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, at ministeriet agtede at stadfæste en kommunalbestyrelses beslutning om at suspendere borgmesteren i overensstemmelse med den foreløbige afgørelse, der var vedlagt brevet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmodede borgmesterens advokater om eventuelle
bemærkninger til ministeriets foreløbige afgørelse senest den 13. maj 2002.
Da borgmesteren ved fristens udløb meddelte, at borgmesteren fratrådte borgmesterposten, blev en videre behandling af sagen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets side
ikke aktuel.
2. Ifølge de dagældende regler i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr.
629 af 29. juni 2001) kunne kommunalbestyrelsen ved borgmesterens grove eller gentagne vægring med hensyn til udførelsen af en opgave, som var pålagt borgmesteren
ved lov om kommunernes styrelse eller kommunens styrelsesvedtægt, udpege et af
sine medlemmer til at fungere som borgmester indtil videre, jf. § 66, stk. 2, jf. stk. 1.
Kommunalbestyrelsens beslutning om suspension skulle straks forelægges for Indenrigs- og Sundhedsministeriet til stadfæstelse, jf. § 66, stk. 3, 1. pkt. Kommunalbestyrelsens beslutning i henhold til § 66, stk. 2 trådte først i kraft, når den var stadfæstet af
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. § 66, stk. 3, 2. pkt. Forelå der en af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i henhold til § 66, stk. 3 stadfæstet beslutning om indskriden,
skulle kommunalbestyrelsen straks rejse sag ved domstolene til efterprøvelse af, om
betingelserne for indskriden efter § 66, stk. 2 var til stede, jf. § 66, stk. 4, 1. pkt. Fandt
domstolene, at betingelserne for indskriden efter stk. 2 var til stede, ansås borgmesteren som fritaget for sit hverv, jf. § 66, stk. 4, 2. pkt.
Reglerne i lov om kommunernes styrelse om suspension af borgmestre er efterfølgende ændret ved § 1 i lov nr. 1470 af 17. december 2013.
3. Den foreløbige afgørelse indeholdt blandt andet Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering af, i hvilket omfang der forelå en vægring fra borgmesterens side i forbindelse med de forskellige forhold, som kunne danne grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om suspension, jf. den dagældende § 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse (pkt. 2.3. – 2.8.).
3.1. Den foreløbige afgørelse indeholdt således Indenrigs- og Sundhedsministeriets
vurdering vedrørende en låneoptagelse på 250 mio. kr. (pkt. 2.3.). Ministeriet fandt, at
borgmesteren i medfør af § 41, jf. § 31, stk. 2, (ved lov nr. 381 af 28. maj 2003 ændret
til § 31, stk. 3) i lov om kommunernes styrelse havde pligt til at drage omsorg for, at
beslutninger om optagelse af lån blev forelagt kommunalbestyrelsen til beslutning
forud for lånets optagelse (pkt. 2.3.1.), og at borgmesteren havde tilsidesat denne pligt
(pkt. 2.3.3.). Ministeriet lagde bl.a. vægt på, at kommunalbestyrelsen ikke forinden
lånets optagelse havde givet bemyndigelse hertil, og at det forhold, at lånet af borgmesteren blev karakteriseres som en kortvarig kassekredit, og at kommunalbestyrelsen
efterfølgende havde taget borgmesterens redegørelse om låneoptagelsen til efterretning, ikke havde betydning for vurderingen. Det var endvidere ministeriets vurdering,
at den retsstridige låneoptagelse kunne henføres til borgmesteren som en forsætlig
handling (pkt. 2.3.6.). Ministeriet lagde bl.a. til grund, at borgmesteren, der måtte
antages at være bekendt med sine pligter som borgmester efter lov om kommunernes
styrelse, bevidst havde undladt at forelægge låneoptagelsen. Ministeriet havde ikke
kunnet lægge til grund, at borgmesteren havde grund til at tro, at kommunalbestyrelsen tidligere havde givet bemyndigelse hertil. Ministeriet havde heller ikke kunnet
lægge til grund, at borgmesterens undladelse af at forelægge spørgsmålet skyldtes en
forglemmelse fra borgmesterens side. På denne baggrund var det ministeriets opfattelse, at den omhandlede låneoptagelse var udtryk for en vægring fra borgmesterens side
med hensyn til opgaver, der var pålagt vedkommende i medfør af lov om kommunernes styrelse (pkt. 2.3.7.).
3.2. Den foreløbige afgørelse indeholdt herefter Indenrigs- og Sundhedsministeriets
vurdering vedrørende undladelse af udformning af kommunalbestyrelsens dagsordener med tilstrækkeligt informationsindhold samt de tilhørende bilags tilgængelighed
(pkt. 2.4.). Ministeriet fandt ikke grundlag for at fastslå, at borgmesteren i strid med
lov om kommunernes styrelse havde undladt at udføre kommunalbestyrelsens beslutning herom, da kommunalbestyrelsens beslutning om, at en mindretalsgruppes synspunkter vedrørende udformning af dagsordener skulle indgå i det fremtidige arbejde
vedrørende udformningen af alle dagsordener, ikke havde indeholdt præcise krav til,
hvorledes dagsordenen skulle udformes.
3.3. Den foreløbige afgørelse indeholdt herefter Indenrigs- og Sundhedsministeriets
vurdering vedrørende spørgsmålet om undladelse af at udfærdige oversigter om kommunens likviditet til hvert økonomiudvalgsmøde (pkt. 2.5.). Ministeriet fandt ikke
fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at en kommunalbestyrelses beslutning om,
at en borgmester til hvert økonomiudvalgsmøde skulle udarbejde oversigter over
kommunens likviditet, indeholdt et krav om skriftlige oversigter, bl.a. fordi der ikke
ifølge det oplyste blev protesteret over, at borgmesteren på fire møder mundtligt gav
økonomiudvalget de ønskede oplysninger (pkt. 2.5.4.). Efter ministeriets opfattelse
havde borgmesterens fremlæggelse på et økonomiudvalgsmøde af oplysninger om
kommunens likviditet ikke givet et korrekt billede af kommunens likviditet, hvorfor
borgmesterens fremlæggelse af oplysningerne havde været i strid med kommunalbestyrelsens beslutning om, at der fremover skulle udarbejdes oversigter over kommunens likviditet til hvert økonomiudvalgsmøde (pkt. 2.5.5.). Ministeriet fandt endvidere, at fremlæggelsen af de urigtige oplysninger kunne henføres til borgmesteren som
en forsætlig handling, bl.a. fordi ministeriet lagde til grund, at borgmesteren havde
fuldt kendskab til kommunens økonomiske forhold og måtte være vidende om kommunens faktiske likviditet på tidspunktet for sin udarbejdelse af oversigten samt usikkerheden i de anvendte beregningsforudsætninger (pkt. 2.5.7.). Ministeriet fandt på
den baggrund, at fremlæggelsen af de urigtige oplysninger var udtryk for en vægring
fra borgmesterens side med hensyn til at udføre en af kommunalbestyrelsen truffet
lovlig beslutning (pkt. 2.5.8.).
3.4. Den foreløbige afgørelse indeholdt herefter Indenrigs- og Sundhedsministeriets
vurdering vedrørende undladelse af udarbejdelse af en samlet rapport over besigtigelser og kontrolforanstaltninger som følge af revisionens bemærkninger til regnskabet
for år 2000 for økonomiudvalget til godkendelse (pkt. 2.6). Ministeriet fandt ikke, at
kommunalbestyrelsens beslutning om, at borgmesteren snarest muligt skulle forelægge en rapport for økonomiudvalget, fastsatte en præcis frist for udarbejdelse af rapporten, hvorfor ministeriet ikke fandt grundlag for at fastslå, at borgmesteren havde vægret sig ved at udføre den opgave, som var pålagt borgmesteren ved kommunalbestyrelsens beslutning om at forelægge en samlet rapport over besigtigelser og kontrolforanstaltninger som følge af revisionens bemærkninger til regnskabet for år 2000.
3.5. Den foreløbige afgørelse indeholdt herefter Indenrigs- og Sundhedsministeriets
vurdering vedrørende spørgsmålet om undladelse af vedtagelse af retningslinjer for
regelmæssig og systematisk budgetopfølgning inden udgangen af år 2001 (pkt. 2.7).
Ministeriet fandt det ikke fuldt tilstrækkeligt godtgjort, at den manglende udførelse af
kommunalbestyrelsens beslutning herom kunne henføres til borgmesteren som en
forsætlig handling, henset til, at det ikke umiddelbart kunne afvises, at de oplyste vanskeligheder ved at implementere kommunens it-system kunne være skyld i de skete
forsinkelser. Ministeriet fandt derfor ikke grundlag for at fastslå, at borgmesteren
havde vægret sig ved at udføre denne opgave.
3.6. Den foreløbige afgørelse indeholdt endelig Indenrigs- og Sundhedsministeriets
vurdering vedrørende spørgsmålet om undladelse af et sætte et rettidigt indgivet dagsordenspunkt til et kommunalbestyrelsesmøde på dagsordenen (pkt. 2.8.). Ministeriet
fandt, at borgmesteren ikke lovligt havde kunnet aflyse det planlagte ordinære kommunalbestyrelsesmøde den 29. januar 2002, idet et medlem rettidigt havde ønsket at
få en sag optaget på dagsordenen for det pågældende møde, og idet der ikke forelå
oplysninger om tungtvejende grunde, der havde gjort en sådan aflysning nødvendig
(pkt. 2.8.2.). Borgmesteren havde herved forhindret medlemmet i at udøve sin initiativret i medfør af § 11 i lov om kommunernes styrelse. Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt endvidere, at borgmesterens retsstridige aflysning af et ordinært kommunalbestyrelsesmøde, uanset at et medlem af kommunalbestyrelsen rettidigt havde
ønsket at få en sag optaget på dagsordenen for det pågældende møde, kunne henføres
til borgmesteren som en forsætlig handling, da borgmesteren var bekendt med medlemmets ønske om at få en sag optaget på dagsordenen og måtte antages at være bekendt med sine pligter som borgmester efter lov om kommunernes styrelse, og da
ministeriet ikke kunne lægge til grund, at borgmesteren mente at have besvaret dagsordenspunktet på et tidligere ekstraordinært møde (pkt. 2.8.5.). Det var ministeriets opfattelse, at borgmesterens manglende efterkommelse af at optage det af et kommunalbestyrelsesmedlem ønskede punkt på kommunalbestyrelsens dagsorden ved at
aflyse et ordinært kommunalbestyrelsesmøde var udtryk for en vægring fra borgmesterens side ved at udføre denne opgave (pkt. 2.8.6.).
4. Den foreløbige afgørelse indeholdt herefter et samlet afsnit om, hvorvidt der efter
en bedømmelse af de tre punkter, hvor borgmesteren havde vægret sig ved at udføre
en opgave, der var pålagt borgmesteren i medfør af lov om kommunernes styrelse, jf.
resuméets pkt. 3.1., pkt. 3.3. og pkt. 3.6., havde været tale om grov eller gentagen vægring fra borgmesterens side (pkt. 2.9).
Ministeriet lagde ved denne vurdering vægt på den indbyrdes sammenhæng mellem
de tre tilfælde, idet det efter ministeriets opfattelse var en skærpende omstændighed,
at der i alle tre tilfælde havde været tale om vægring, der knyttede sig til kommunalbestyrelsesmedlemmernes adgang til indsigt i kommunens økonomiske forhold, og som
havde været egnet til at skabe uklarhed for kommunalbestyrelsesmedlemmerne om
kommunens faktiske økonomiske forhold (pkt. 2.9.2.). Ministeriet lagde også vægt på
en række forskellige forhold knyttet til de enkelte tilfælde af vægring (pkt. 2.9.3.1.-
2.9.3.3.).
På denne baggrund var det ministeriets opfattelse, at borgmesteren groft og gentagne
gange havde vægret sig med hensyn til udførelsen af opgaver, som var pålagt borgmesteren ved lov om kommunernes styrelse eller byrådets beslutning, og at denne vægring var omfattet af § 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse (pkt. 2.9.4.).
et var endvidere ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger ministeriets opfattelse, at suspensionen af borgmesteren hvilede på et sagligt grundlag og stod i rimeligt
forhold til karakteren af de handlinger og undladelser, som udgjorde den omhandlede
vægring (pkt. 2.9.5. og 2.9.6.)
Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 6. maj 2002 til en borgmesters advokater - 1. k.kt., j.nr. 2002/1071/207-1