03.1.4. Om en kommunes afvisning af spørgetiden at besvare spørgsmål fra en borger uden bopæl i kommunen

23-12-2003

En borger klagede til ministeriet over, at en kommune havde afvist at optage en række spørgsmål, som borgeren havde stillet som repræsentant for en anden borger, til besvarelse i spørgetiden i forbindelse med et kommunalbestyrelsesmøde.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte, at det efter ministeriets opfattelse ikke var i strid med princippet om saglig forvaltning, at det i reglerne for spørgetid i den pågældende kommune var fastsat, at kun borgere med bopæl i kommunen kunne stille spørgsmål til besvarelse i spørgetiden.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde endvidere ikke fundet fuldt tilstrækkeligt grundlag for at antage, at kommunen handlede i strid med lovgivningen ved at nægte borgeren adgang til at stille spørgsmål til besvarelse i spørgetiden på vegne af den anden borger.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 19. december 2003 til en borger
- 1.k.kt., j.nr. 2003-2070/147-1