Udtalt, at årsbudgettet, jf. den kommuale styrelseslovs § 40, har en finansiel, en bevillingsmæssig og en informationsmæssig funktion. Den bevillingsmæssige funktion består i, at de poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen ved årsbudgettets vedtagelse har taget bevillingsmæssig stilling, tillige afgiver den bindende regel for næste års kommunale forvaltning, jf. § 40, stk. 1, 2. pkt. Efter bestemmelsen er det således ikke hele årsbudgettet, men kun de dele heraf, som kommunalbestyrelsen har taget bevillingsmæssig stillingtagen til, der udgør en bevilling, der er bindende for næste års kommunale forvaltning. Den bevillingsmæssige stillingtagen i budgettet i første række omfatter driftsposterne. Driftsbevillinger afgives i forbindelse med budgetvedtagelsen.
Desuden udtalt, at der for anlægsposterne ikke gælder et krav om, at budgettet skal indeholde en bevillingsmæssig stillingtagen. Iværksættelse af et anlægsarbejde kræver, at der foreligger en anlægsbevilling, og denne kan gives i årsbudgettet eller på ethvert tidspunkt i budgetåret. En anlægsbevilling kan være ét- eller flerårig, afhængig af det pågældende anlægsarbejdes tidsmæssige udstrækning. Der skal som hovedregel gives særskilt bevilling til hvert enkelt anlægsarbejde, idet der dog vil kunne gives rammebevillinger til mindre, nært beslægtede anlægsarbejder af samme projekttype, som enten afsluttes inden for det pågældende budgetår, eller som udgør veldefinerede projekter, f.eks. alle kommunens energibesparende foranstaltninger. Anlægsbevillingen til et anlægsarbejde knyttes til de beløbsmæssige og materielle forudsætninger, som kommunalbestyrelsen tager stilling til i forbindelse med vurderingen af det samlede anlægsarbejde. En anlægsbevilling knytter sig altså til det samlede anlægsarbejde, hvad enten dette påregnes at strække sig over ét eller flere år.
I forlængelse heraf udtalt, at det endvidere er en forudsætning for udnyttelsen af en anlægsbevilling, at der i budgettet er afsat et rådighedsbeløb, inden for hvilket de pågældende anlægsudgifter og anlægsindtægter kan afholdes. Det er således en betingelse for et anlægsarbejdes igangsætning, at der både foreligger en anlægsbevilling og på budgettet er afsat det nødvendige rådighedsbeløb. Rådighedsbeløb skal som mindstekrav være specificeret på udvalgsniveau. Årsbudgettets rådighedsbeløb er ikke i sig selv bevillinger, men de påvirker det kommende års skatteudskrivning. Årsbudgettets rådighedsbeløb angiver endvidere den øverste grænse for størrelsen af de udgifter, der inden for budgetåret kan afholdes af de pågældende anlægsbevillinger. Rådighedsbeløbene er étårige og bortfalder ved regnskabsårets afslutning. Rådighedsbeløbene afgives i forbindelse med budgetvedtagelsen.
Endvidere udtalt, at bestemmelsen i § 40, stk. 2, 1. pkt., hvorefter bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen, skal forstås som et forbud mod delegation af bevillingskompetence. Alle sager om meddelelse af bevillinger – indtægtsbevillinger såvel som udgiftsbevillinger, driftsbevillinger som anlægsbevillinger – skal således behandles i kommunalbestyrelsen. Den eneste undtagelse fra dette princip indeholdes i § 40, stk. 2, 4. pkt., om bemyndigelse til økonomiudvalget til i visse tilfælde at meddele tillægsbevillinger.
Ifølge den kommunale styrelseslovs § 40, stk. 2, 4. pkt. kan kommunalbestyrelsen bemyndige økonomiudvalget til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller anlægsbevilling. Udtalt, at bestemmelsen skal forstås således, at bevillingsadgangen omfatter tilfælde, hvor der overføres beløb fra en driftsbevilling til en anden driftsbevilling eller fra en anlægsbevilling til en anden anlægsbevilling, men ikke fra en driftsbevilling til en anlægsbevilling eller omvendt. Med bestemmelsen fraviges udgangspunktet i den kommunale styrelseslovs § 40, stk. 2, 1. pkt., hvorefter bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen. Bemyndigelsen vil alene kunne omfatte omdisponeringer mellem meddelte drifts- og anlægsbevillinger.
Udtalt, at anvendelsen af delegationsadgangen i den kommunale styrelseslovs § 40, stk. 2, 4. pkt., efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse forudsætter, at kommunalbestyrelsen har afgivet en drifts- eller anlægsbevilling, der ved økonomiudvalgets afgivelse af en tillægsbevilling kan overføres til en anden drifts- eller anlægsbevilling. Bestemmelsen i § 40, stk. 2, 4. pkt., indeholder således alene hjemmel for delegation af kompetencen til ved afgivelse af tillægsbevilling at omdisponere beløb mellem allerede eksisterende bevillinger. Bestemmelsen giver derimod ikke økonomiudvalget adgang til at meddele anlægsbevillinger, uanset om dette sker inden for rammerne af rådighedsbeløb, der af kommunalbestyrelsen er afsat på budgettet.
Endelig udtalt, at en beslutning om til økonomiudvalget at delegere kommunalbestyrelsens bevillingskompetence vedrørende anlægsbevillinger efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse ville være i strid med delegationsforbuddet i den kommunale styrelseslovs § 40, stk. 2.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 7. februar 2005 til en kommunalbestyrelse
– 1.k.kt. j.nr. 2004-2070/101-2