1. Den, der deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, der har en særlig interesse i en sags udfald, er inhabil i forbindelse med sagens behandling, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3.
Udtalt, at en fodboldklub i en kommune havde haft en særlig interesse i kommunalbestyrelsens sager omhandlende kommunens forhandling og indgåelse af diverse driftsaftaler og økonomiske aftaler med klubben, idet indgåelse af sådanne aftaler måtte forventes at have en større betydning for boldklubbens drift og økonomi på længere sigt.
Endvidere udtalt, at fodboldklubben havde haft en særlig interesse i kommunalbestyrelsens sager om udbygning af et stadion i kommunen fra det tidspunkt, hvor kommunen havde fremlejet stadionet til boldklubben. Ministeriet lagde herved vægt på, at fodboldklubben var et aktieselskab, hvis vedtægter efter de for ministeriet foreliggende oplysninger ikke indeholdt bestemmelser om udbyttebegrænsning. Fodboldklubben udøvede således sine aktiviteter med fortjeneste for øje og kunne ikke sidestilles med en idrætsforening med en mere generel forretningsmæssig eller ideologisk interesse i et fremme idrætslivet i kommunen.
Allerede på den baggrund fandt ministeriet, at borgmesteren som bestyrelsesformand og to andre kommunalbestyrelsesmedlemmer som bestyrelsesmedlemmer fra de tidspunkter, hvor de pågældende blev indvalgt i bestyrelsen, var inhabile i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, i forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af sådanne sager.
Udtalt, at fodboldklubben ikke havde haft en særlig interesse i kommunalbestyrelsens sager om etablering henholdsvis udvidelse af stadionet inden det tidspunkt, hvor kommunen havde fremlejet stadionet til boldklubben, eftersom den mere generelle interesse, boldklubben som en af de kommende brugere af et sådant stadion måtte have heri, ikke udgjorde en særlig interesse.
2. Efter det oplyste udgav et mediecenter tre lokalaviser i hver sin kommune og gav støtte til idrætslivet i de tre kommuner. Mediecentret havde i et år erhvervet aktier for 20.000 kr. i boldklubben og givet et tilskud på 15.000 kr. til boldklubben samt havde et andet år givet 10.000 kr. til boldklubben.
Ikke fundet grundlag for at antage, at mediecentret havde haft en særlig interesse i kommunalbestyrelsens beslutninger vedrørende fodboldklubben. Ministeriet lagde herved vægt på, at mediecentrets interesser ikke var sammenfaldende med boldklubbens interesser, og at mediecentret havde en generel ideel interesse i det lokale idrætsliv, som bl.a. kom til udtryk ved direkte økonomisk støtte og aktiekøb i boldklubben.
Et kommunalbestyrelsesmedlem, der var bestyrelsesmedlem i mediecentret, havde således ikke i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, været inhabilt i forbindelse med kommunalbestyrelsens beslutninger vedrørende boldklubben.
3 . Efter det oplyste havde en støtteforening til formål at fremme og styrke samarbejdet mellem erhvervslivet, kommunen og en professionel fodboldklub i kommunen og tillige at give økonomisk støtte til klubbens elitearbejde. I tilfælde af opløsning af foreningen fordeltes foreningens midler og aktiver til boldklubben.
Ikke fundet grundlag for at fastslå, at deltagelse i støtteforeningen havde en karakter, der rakte ud over en generel eller ideelt betonet interesse i elitefodbold i kommunen og dermed fodboldklubben. Der var således ikke tale om, at støtteforeningen kunne opnå nogen økonomisk gevinst som følge af kommunalbestyrelsens beslutninger vedrørende boldklubben.
Fandt derfor ikke, at deltagelse i støtteforeningen i sig selv førte til en sådan nær tilknytning til fodboldklubben, at borgmesteren som bestyrelsesformand i støtteforeningen af den grund måtte anses for inhabil efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, i forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende kommunens forhandling og indgåelse af diverse driftsaftaler og økonomiske aftaler med fodboldklubben.
Fandt endvidere ikke, at det forhold, at borgmesteren gennem sin deltagelse i støtteforeningen generelt havde tilkendegivet et stort engagement for at varetage fodboldklubbens interesser, havde kunnet medføre, at han var inhabil i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, i forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af konkrete sager vedrørende fodboldklubben.
Fandt desuden ikke, at et kommunalbestyrelsesmedlem, der var næstformand i støtteforeningen, samt to andre kommunalbestyrelsesmedlemmer, hvis virksomhed henholdsvis hvis samlevers virksomhed havde tegnet et medlemskab af støtteforeningen, som følge af deres tilknytning til støtteforeningen kunne anses for inhabile i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 5, i forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af dagsordenspunkter vedrørende fodboldklubben.
4. Udtalt, at spørgsmålet om inhabilitet for personer med aktieposter uden bestemmende indflydelse eller indflydelse, der kan sidestilles hermed, i fodboldklubben eller fodboldklubbens holdingselskab som udgangspunkt skal vurderes efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1, vedrørende inhabilitet som følge af en særlig personlig eller økonomisk interesse i en sag, idet en aktiebesiddelse af det nævnte mindre omfang ikke kan begrunde inhabilitet efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3.
Endvidere udtalt, at selv en direkte økonomisk interesse som følge af en investering på 5.000 kr. og derunder i en aktiepost er af så ubetydelig karakter, at dette ikke kan føre til en inhabilitetsbegrundende interesse i en sag.
På den baggrund var det ministeriets opfattelse, at tre kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke på grund af deres aktiebesiddelse kunne anses for inhabile i forbindelse med indgåelsen af en gældsafviklingsaftale med fodboldklubben i 2002 eller i forbindelse med øvrige dagsordenspunkter med relation til fodboldklubben, der blev behandlet i kommunalbestyrelsen i perioden fra 1998-2000.
Ministeriet fandt ikke, at de øvrige afledte økonomiske goder, som fulgte med en aktiebesiddelse i fodboldklubben, herunder pladser i en særlig lounge i stadion, havde en sådan karakter, at de pågældende kommunalbestyrelsesmedlemmer alligevel havde en særlig økonomisk interesse i sagen, som ikke var ganske ubetydelig.
6 andre kommunalbestyrelsesmedlemmer eller deres nære familie havde haft aktieposter af en værdi på mellem 10.000 og 31.000 kr. Udtalt, at det var ministeriets opfattelse, at disse kommunalbestyrelsesmedlemmers umiddelbare økonomiske interesse i udfaldet af sagen om gældsafviklingsaftalen med fodboldklubben på den baggrund havde været så betydelig, at de måtte anses som inhabile i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med kommunalbestyrelsens beslutning herom.
Fandt for så vidt angår de dagsordenspunkter med relation til fodboldklubben, der blev behandlet i kommunalbestyrelsen i perioden fra 1998-2000, og som overordnet set drejede sig om etablering af et nyt stadion og indgåelse af diverse aftaler, herunder driftsoverenskomster mellem kommunen og fodboldklubben, at de alene indirekte og formentlig kun over en længere periode ville kunne påvirke værdien af aktierne i fodboldklubben. Som følge heraf forekom det vanskeligt at fastslå en sammenhæng mellem kommunalbestyrelsens stillingtagen i sagerne og en eventuel påvirkning af værdien af aktierne i fodboldklubben.
Fandt, at det kunne give anledning til tvivl, om en indirekte økonomisk interesse i en sag som følge af en aktiepost på kr. 10.000 – 30.000 kr. kunne anses for inhabilitetsbegrundende. Henset til, at interessen alene er indirekte, fandt ministeriet, at det yderligere bør indgå i vurderingen, med hvilken styrke den økonomiske interesse (muligheden for at påvirke værdien af de pågældende aktieposter) fremtræder i tilknytning til en vurdering af de konkrete omstændigheder.
Ministeriet fandt, at det i de foreliggende sager måtte være ganske uvist, om aktierne på længere sigt ville blive mere værd ved et positivt udfald af sagerne set fra fodboldklubbens side. De kommunalbestyrelsesmedlemmer, der alene havde mindre aktieposter i fodboldklubben, kunne på denne baggrund - selv om de som følge af deres aktiebesiddelse kunne anses for at have haft en interesse i sagernes behandling – efter ministeriets opfattelse næppe anses for at have haft en sådan direkte økonomisk interesse i disse sager, at interessen kunne anses som særlig i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1´s forstand.
Fandt derfor ikke grundlag for at antage, at de 6 ovennævnte kommunalbestyrelsesmedlemmer som følge af disses eller deres nære families besiddelse af aktieposter af en værdi på mellem 10.000 og 30.000 kr. måtte anses for inhabile ved behandlingen af sagerne vedrørende boldklubben i 1998-2000.
Ministeriet bemærkede endvidere, at det er antaget, at det forhold, at et kommunalbestyrelsesmedlem har en generel eller ideelt betonet interesse i en bestemt sags udfald, ikke normalt kan bevirke, at medlemmet må anses for inhabilt i forhold til den pågældende sag. Det forhold, at aktieinvesteringerne i fodboldklubben var foretaget på grund af en generel interesse i at støtte det lokale eliteidrætsliv, kunne efter ministeriets opfattelse således ikke i sig selv føre til, at de pågældende kommunalbestyrelsesmedlemmer ansås for inhabile i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.
Fandt endvidere ikke, at de pågældende kommunalbestyrelsesmedlemmer af andre grunde kunne anses for inhabile efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.
5. Ministeriet havde endvidere ikke mulighed for at fastslå, at aktiebesiddelse i fodboldklubben eller fodboldklubbens holdingselskab eller en velvillig indstilling til boldklubben i øvrigt havde ført til, at de pågældende kommunalbestyrelsesmedlemmer havde opnået sådanne fordele, at medlemmerne havde en sådan særlig personlig interesse i sager vedrørende boldklubben, at det kunne begrunde inhabilitet efter forvaltningslovens regler.
6. Et kommunalbestyrelsesmedlem skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om vedkommendes habilitet, jf. § 14, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.
Udtalt, at det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at der for en kommunalbestyrelse er mulighed for generelt at tage stilling til, om et bestemt forhold kan give anledning til inhabilitet i visse nærmere angivne typesituationer, som det var sket i 1999 ved behandlingen af advokatens notat om inhabilitet. De omfattede kommunalbestyrelsesmedlemmers oplysningspligt vedrørende disse forhold måtte herefter anses for opfyldt, når kommunalbestyrelsen efterfølgende behandlede sager, hvor de samme inhabilitetsbegrundende omstændigheder på ny gjorde sig gældende, og medlemmet tilkendegav at være inhabilt.
Fandt, at spørgsmålet om borgmesterens og et andet kommunalbestyrelsesmedlems habilitet på baggrund af deres varetagelse af hvervet som bestyrelsesformand henholdsvis bestyrelsesmedlem i fodboldklubben også burde være behandlet af kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen af to dagsordenpunkter i 1998.
Fandt, at undtagelse fra underretningspligten – der alene gælder i de tilfælde, hvor der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om vedkommendes habilitet – alene utvivlsomt havde kunnet ske i de tilfælde, hvor aktiebesiddelsen havde været åbenbart ubetydelig, dvs. i denne sag ved aktiebesiddelser på kr. 1.000.
I hvert fald aktiebesiddelser på kr. 10.000 eller derover i fodboldklubben kunne efter ministeriets opfattelse give en sådan anledning til tvivl om de pågældendes inhabilitet, at de pågældende 8 kommunalbestyrelsesmedlemmer derfor burde have underrettet kommunalbestyrelsen herom efter § 14, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.
Da det videre ikke var utvivlsomt, om en aktiebesiddelse på kr. 5.000 ville give anledning til inhabilitet, og i øvrigt ikke var op til den enkeltes egen, subjektive vurdering, fandt ministeriet tillige, at det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem derfor burde have underrettet kommunalbestyrelsen herom efter § 14, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 11. juli 2005 til en borger
– 2.k.kt. j.nr. 2003-2220/207-4