Udtalt, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke i almindelighed er klageinstans over for de tidligere tilsynsråd eller de fem statsamtmænd, men Indenrigs- og Sundhedsministeriet fører tilsyn med tilsynsrådene og statsamtmanden og kan af egen drift tage spørgsmål om lovligheden af kommunale dispositioner, som tilsynsrådene og statsamtmanden har udtalt sig om, op til behandling, når ministeriet skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter, jf. § 53, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, jf. § 6, stk. 9, i lov nr. 381 af 28. maj 2003.
Udtalt, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i forbindelse med vurderingen af lovligheden af de kommunale dispositioner, tilsynsrådene og statsamtmanden har udtalt sig om, jf. § 53, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, ikke kan tage stilling til, om kommunernes dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige, eller til spørgsmål vedrørende skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen.
Udtalt, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet endvidere ikke kan tage stilling til privatretlige spørgsmål og spørgsmål om, hvorvidt f.eks. ansættelsesretlige regler er opfyldt i forbindelse med en kommunes dispositioner over for dens ansatte. Alene lovgivning, der særligt retter sig til kommunerne og offentlige myndigheder, og som ikke er af ansættelsesretlig karakter, er omfattet af ministeriets tilsyn, jf. § 48, stk. 1 og 2, i lov om kommunernes styrelse.
Det fremgår af § 14 i lov om kommunernes styrelse, at et medlem af kommunalbestyrelsen kan have en sådan interesse i en sag, at han er udelukket fra at deltage i kommunalbestyrelsens forhandling og afstemning om sagen. Styrelsesloven indeholder ingen angivelse af, hvornår en interesse har en sådan karakter, at et kommunalbestyrelsesmedlem er udelukket fra at deltage i afgørelsen af en sag. Dette spørgsmål måtte tidligere løses på grundlag af almindelige retsgrundsætninger. De fleste af disse er nu udtrykt i forvaltningslovens kapitel 2, men hvor forvaltningsloven ikke finder direkte anvendelse, er principperne stadig relevante.
Forvaltningslovens regler om inhabilitet gælder, jf. lovens § 2, stk. 1 og 2, umiddelbart kun for sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, samt i sager om forvaltningsmyndigheders indgåelse af kontraktforhold eller lignende privatretlige dispositioner.
Udtalt, at en sag som den foreliggende vedrørende ændringer af ledelsesstrukturen på daginstitutionsområdet i en kommune ikke er en sag omfattet af forvaltningslovens § 2, stk. 1 og 2, hvorfor principperne i forvaltningslovens kapitel 2 finder anvendelse ved afgørelsen af, om byrådsmedlemmet har været inhabil i den foreliggende sag.
Udtalt, at forvaltningslovens principper om inhabilitet gælder såvel i forhold til konkrete sager som til generelle sager, herunder f.eks. struktur-, plan- og budgetbeslutninger. Det antages dog, at inhabilitetsbedømmelsen i sager af generel karakter ikke i almindelighed vil kunne foretages efter samme kriterier, som finder anvendelse i forhold til afgørelsen af konkrete sager. Et byrådsmedlem, der berøres af en struktur-, plan- eller budgetbeslutning, men som ikke berøres væsentligt anderledes end andre personer, vil derfor ikke kunne anses for at være inhabil i forbindelse med forslagets behandling. Hvis den pågældende - eller dennes nærstående - derimod berøres særligt af struktur-, plan- eller budgetbeslutningen, f.eks. fordi denne har en direkte personlig eller økonomisk interesse i sagens afgørelse, vil der også i sager af generel karakter kunne foreligge inhabilitet.
Angivelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, af, at den personlige eller økonomiske interesse skal være særlig, indebærer, at ikke en hvilken som helst interesse i en sag medfører inhabilitet. Det må kræves, at interessen har en vis styrke. Det er endvidere en forudsætning, at der ikke er tale om en interesse af mere almen karakter. Jo mere generel en sag er, desto stærkere skal kommunalbestyrelsesmedlemmets interesse i sagens udfald være, for at inhabilitet kan komme på tale.
Udtalt, at der måtte foretages en nærmere vurdering af den pågældendes interesser i den konkrete sag, idet det afgørende er, om der foreligger en særlig interesse, som må anses for uvedkommende, og som må antages – ud fra en generel vurdering – at kunne påvirke den pågældendes stillingstagen til sagen. En sådan interesse vil efter omstændighederne kunne foreligge, hvor udfaldet af den pågældende sag vil få betydning for den pågældendes ansættelses- eller arbejdsforhold.
Udtalt, at afgørelsen af inhabilitetsspørgsmål således beroede på en samlet vurdering, hvor flere forskellige hensyn skulle afvejes. Det antages, at den pågældende er afskåret fra at deltage i en sags behandling, hvis vedkommende har et sådant forhold til sagen eller dens parter, at det ud fra en generel vurdering er egnet til at vække tvivl om, hvorvidt den pågældende vil kunne behandle sagen på en upartisk måde.
Udtalt, at en beslutning om at anse et kommunalbestyrelsesmedlem for inhabilt således ingen tilkendegivelse indebærer om, at det pågældende medlem konkret må antages at ville lægge vægt på usaglige hensyn. I denne sammenhæng blev det bemærkes, at formålet med inhabilitetsregler ikke alene er at sikre, at den enkelte sag behandles korrekt, men også at der ikke skabes mistillid til den offentlige forvaltning.
Udtalt, at der i overvejelserne tillige bør indgå, at der ikke i unødigt omfang bør lægges hindringer i vejen for, at kommunalbestyrelsesmedlemmer kan deltage i sagsbehandlingen i kommunalbestyrelsen og de stående udvalg.
Udtalt, at inhabilitet i almindelighed vil foreligge, når der er tale om personlige eller økonomiske interesser, der allerede har aktualiseret sig i dispositioner, eller hvis sådanne interesser er til stede på forhånd, f.eks. hvor der sker en direkte påvirkning af vedkommendes ansættelsesvilkår og arbejdsforhold, der ikke er uvæsentlige.
Bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 2, i forvaltningsloven fastslår, at også et nært familiemæssigt tilknytningsforhold til en person, der selv ville være inhabil i forbindelse med behandlingen af en bestemt sag, medfører inhabilitet. Dette indebærer, at såfremt byrådsmedlemmets ægtefælle måtte anses for at have en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagen om ændringer i ledelsesstrukturen på daginstitutionsområdet i kommunen, vil byrådsmedlemmet være inhabil i forbindelse med byrådets behandling af sagen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt i lighed med Tilsynsrådet, at byrådsmedlemmet med rette kunne anses for inhabil i forbindelse med byrådets behandling af sagen om ny ledelsesstruktur på daginstitutionsområdet i kommunen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet lagde herved vægt på, at byrådsmedlemmets ægtefælle på tidspunktet for sagens behandling i byrådet havde indgået aftale om at tiltræde en stilling som souschef den 1. marts 2003 og senere at tiltræde en stilling som leder senest den 1. august 2003 i daginstitutionen, som var beliggende i ét af de fem ud af 13 skoledistrikter, der ville blive omfattet af strukturændringsforslagets forsøgsperiode.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt, at der ved gennemførelsen af forslaget om ændring af ledelsesstrukturen på daginstitutions- og klubområdet ville ske ændringer i institutionslederens ansvarskompetence, som i forbindelse med en habilitetsvurdering ikke var uvæsentlige, og som således ville få betydning for Jytte Sørensens arbejdsforhold.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet lagde herved vægt på, at stillingen som daginstitutionsleder, ifølge det til sagen oplyste, bl.a. ville ændres ved overgangen til den ny struktur således, at institutionslederen ville få reference til en distriktsleder, der fra institutionslederen ville overtage det overordnede pædagogiske ansvar, ansættelseskompetencen, det overordnede ansvar for personaleledelse samt den overordnede økonomiske og administrative kompetence.
Det forhold, at ægtefællens løn som institutionsleder ville fortsætte uændret, og uanset om stillingsændringen ikke efterfølgende blev varslet med det opsigelsesvarsel, som funktionærretligt er gældende for væsentlige stillingsændringer, kunne dette efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse ikke føre til andet resultat.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt ikke, at den omstændighed, at ægtefællen på tidspunktet for sagens behandling i byrådet endnu ikke var tiltrådt stillingen som leder af institutionen, kunne føre til, at der ikke var tale om en aktuel interesse for ægtefællen i sagen om ny ledelsesstruktur på daginstitutionsområdet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet lagde herved lagt vægt på, at ægtefællen på tidspunktet for sagens behandling i byrådet havde indgået aftale om tiltrædelse af stillingen som leder af institutionen senest den 1. august 2003, og at ægtefællens tiltrædelse som leder af institutionen således hvilede på et nærmere bestemt grundlag og ville finde sted inden for en ikke fjern og uvis fremtid.
At ægtefællen var bekendt med planerne om omstrukturering ved aftalen om ansættelse som leder af institutionen, var efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse ikke af betydning for inhabilitetsvurderingen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt på den baggrund, at byrådsmedlemmets ægtefælle havde en særlig personlig interesse i sagen om ændring af ledelsesstrukturen på daginstitutionsområdet, og at byrådsmedlemmet af denne grund var inhabil i forbindelse med byrådets behandling af sagen om ny ledelsesstruktur på daginstitutionsområdet, jf. herved princippet i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 2.
05_2_2_om_et_kommunalbestyrelsesmedlems_inhabilitet_i_forbindelse_med_kommunalbestyrelsens_behandling_af_en_sag_om_aendring_af_ledelsesstruktur_paa_daginstitutions