1. Udtalt, at det medlem, der ønsker en afvigende mening tilført protokollen efter § 13, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, må fremsætte begæring herom under mødet. Der består således ikke uden videre nogen pligt for den, der fører protokollen, til at notere eventuelle afvigende meninger. Tilsvarende påhviler det også medlemmet selv at forlange, at andre myndigheder gøres bekendt med indholdet af protokollen.
Videre udtalt, at retten til at få fremsendt en udskrift af beslutningsprotokollen til en anden myndighed kun gælder i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen afgiver en udtalelse over for en anden myndighed, herunder overfor vedkommende tilsynsmyndighed, og ikke i tilfælde, hvor en afgørelse, der er truffet i kommunalbestyrelsen, alene fremsendes til orientering. I den forbindelse udtalt, at det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det ikke er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen i § 13, stk. 2, at den modtagende myndighed kan tillægge mindretalsudtalelsen betydning ved sagens behandling.
På den baggrund udtalt, at det var Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at den af kommunalbestyrelsen behandlede sag om ansøgning om dispensation til Undervisningsministeriet efter folkeskolelovens § 55 var omfattet af den kommunale styrelseslovs § 13, stk. 2. Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt i den forbindelse ikke, at mindretallets ønske om at kommentere selve dispensationsansøgningen bragte forholdet uden for anvendelsesområdet af styrelseslovens § 13, stk. 2. Det bemærkedes herved, at dispensationsansøgningen var den form, hvori sagen blev fremsendt til Undervisningsministeriet.
2. Videre udtalt, at det medlem, der ønsker, at en begrundelse for et særstandpunkt bliver medsendt sagen, må fremsætte begæring herom. Begrundelsen skal ikke indføres i beslutningsprotokollen, og der er ikke noget krav om, at den skal være kortfattet. Der er ikke grundlag for at kræve, at begæringen fremsættes under mødet, men et medlem kan på den anden side ikke kræve, at sagens ekspedition udsættes.
I forlængelse heraf udtalt, at der må gives det pågældende medlem en passende frist til den skriftlige udformning af begrundelsen. En bestemt tidsfrist må om fornødent fastsættes af borgmesteren.
Endvidere udtalt, at det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at den fastsatte frist ikke må være så kortvarig, at mindretallets ret til at kræve en begrundelse for sit standpunkt fremsendt sammen med protokollen herved gøres illusorisk. Endvidere må fastsættelsen af varigheden af en sådan frist være begrundet i hensyn, som det må anses for sagligt for borgmesteren at varetage i den forbindelse. Der vil herved kunne lægges vægt på hensynet til sagens ekspedition, herunder i hvilket omfang sagens fremsendelse til den pågældende myndighed haster.
På den baggrund udtalt, at det er ministeriets opfattelse, at borgmesteren i den omhandlede kommune efter styrelseslovens § 13, stk. 2, har kunnet fastsætte en frist for modtagelsen af udtalelsen fra mindretallet, og at borgmesteren i forbindelse med fastsættelsen af fristen lovligt har kunnet lægge vægt på, at sagen ønskedes fremsendt til Undervisningsministeriet hurtigt med henblik på, at ministeriet kunne tage stilling til kommunens ansøgning så betids, at børnehuset på den omhandlede skole kunne etableres med virkning fra det kommende skoleår.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt imidlertid ikke, at dette hensyn lovligt kunne begrunde, at borgmesteren ca. kl. 11 dagen efter kommunalbestyrelsesmødet fastsatte en frist for fremsendelsen af mindretalsudtalelsen til kl. 15 samme dag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet lagde herved vægt på, at hensynet til, at børnehuset på den omhandlede skole kunne etableres med virkning fra det kommende skoleår, ikke efter de foreliggende oplysninger gjorde det nødvendigt, at sagen blev fremsendt til Undervisningsministeriet dagen efter kommunalbestyrelsesmødet. Ministeriet fandt endvidere, at en frist af den omhandlede længde af hensyn til mindretallets ret til at kræve en begrundelse for sit standpunkt fremsendt sammen med sagen alene kan fastsættes i tilfælde, hvor hensynet til sagens ekspedition gør det nødvendigt, at sagen fremsendes til den pågældende myndighed umiddelbart efter udløbet af en sådan frist.
Det tilføjedes, at bestemmelsen i den kommunale styrelseslovs § 13, stk. 2, efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse ikke kan antages at indebære, at kommunen inden afsendelse af sagen til vedkommende anden myndighed skal afvente, at mindretallet formulerer sin udtalelse på baggrund af den nøjagtige form eller ordlyd, hvori sagen sendes til myndigheden. Adgangen til at afgive en mindretalsudtalelse efter den kommunale styrelseslovs § 13, stk. 2, er således en ret til at afgive en udtalelse til sagen i den form, hvori den blev behandlet af kommunalbestyrelsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 6.april 2006 til en kommunalbestyrelse
- 1.k.kt., j.nr. 2005-2070/337-1