En kommune havde rettet henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet og forespurgt, hvorvidt kommuner lovligt kunne anbringe midler i indekserede obligationer,
der bestod af to elementer: En obligationsdel, der gjorde det muligt for investor at få
sine investerede penge helt eller delvis tilbage ved udløb, og en optionsdel, der gjorde
det muligt for investor at få del i et afkast på et underliggende aktiv, f.eks. et aktieindeks, en valutakurs, en referencerente, et råvareindeks eller andet. Kommunen havde
herunder spurgt, om det var lovligt for en kommune at anbringe midler i sådanne indekserede obligationer, hvor afkastet var afhængigt af kursudviklingen i islandske
kroner over for danske kroner.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte, at indekserede obligationer ikke var omfattet af udtrykket ”obligationer” i § 44 i lov om kommunernes styrelse. Baggrunden herfor var, at kreditrisikoen for sådanne obligationer var anderledes end kreditrisikoen
for almindelige stats- og realkreditobligationer, idet afkastet af sådanne obligationer
var afhængigt af aktieudviklingen, kursudviklingen mv. En kommune kunne derfor
ikke lovligt anbringe midler i sådanne indekserede obligationer, hvor afkastet var afhængigt af udviklingen i et aktieindeks, kursudviklingen mv.
En kommune kunne derfor ikke lovligt anbringe midler i sådanne indekserede obligationer, hvor afkastet var afhængigt af kursudviklingen i islandske kroner over for danske kroner.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde herved ikke taget stilling til, hvorvidt strukturerede obligationer kunne betragtes som rentebærende og dermed omfattet af anbringelsesbekendtgørelsens § 6.
Brev af 15. marts 2007 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til en kommune, Kommunaljuridisk kontor, j.nr. 2006-2019-40