Velfærdsministeriet behandlede en anmodning fra Københavns Kommune om dispensation til etablering af en intern revision og forhåndstilkendegivelse vedrørende vederlæggelse, jf. kommunestyrelseslovens § 65 c, stk. 2.
1. Ministeriet kunne godkende en ændring af kommunens styrelsesvedtægt, der etablererede en intern revision, som administreredes direkte under Borgerrepræsentationen.
I anledning af dispensationen udtalte ministeriet bl.a. følgende:
Enhver kommune skal have en sagkyndig revision, som skal godkendes af tilsynsmyndigheden, jf. kommunestyrelseslovens § 42, stk. 1, der fra 1. januar 2009 med virkning for kommunens regnskab for 2009 ville gælde for Københavns Kommune, jf. § 1, nr. 5, i lov nr. 510 af 6. juni 2007.
Det følger af almindelige kommunalretlige grundsætninger, at den kommunale revision skal være personelt og organisatorisk uafhængig af den kommune, hvis regnskab den skal revidere. Revisionsopgaven - eller en del af denne - vil således ikke kunne varetages af kommunalt ansatte i en intern revisionsafdeling. Det gælder, uanset om kommunen etablerer en ordning, hvorefter de pågældende kommunalt ansatte alene varetager revisionsopgaver og ikke vil være underlagt tjenestebefalinger ved varetagelsen af opgaverne, men derimod referer til en ekstern revisor.
Det kunne derimod aftales, at en intern revisionsafdeling i kommunen bistår den eksterne revisor med udførelsen af revisionsopgaven. Det ville i en sådan situation fortsat være den eksterne revisor, der har kompetence og ansvar for revisionen af kommunen.
På den baggrund meddelte ministeriet en dispensation, der indebar, at den interne revision ikke ville henhøre under økonomiudvalgets eller et stående udvalgs umiddelbare forvaltning og ikke ville være underlagt overborgmesterens eller de øvrige borgmestres øverste daglige ledelse af kommunens administration.
Ministeriet forudsatte ved meddelelse af dispensationen, at den interne revision ikke skal varetage opgaver, som efter lovgivningen eller kommunens styrelsesvedtægt påhviler økonomiudvalget eller de stående udvalg.
Ministeriet forudsatte endvidere, at den interne revisions bistand til revisors udførelse af opgaver som led i den lovpligtige revision ville ske under revisors kompetence og ansvar. Ministeriet forudsatte herved, at aftaler mellem den interne revision og revisor om, hvilke dele af de lovpligtige revisions opgaver der varetages af den interne revision, ikke ville begrænse revisors adgang til og ansvar for selv at efterprøve arbejde udført af den interne revision, at udføre yderligere arbejde i forlængelse heraf, eller at udføre arbejdet selv. Baggrunden herfor var, at revisor ikke ved aftale eller på anden måde kan begrænse sit ansvar for revisionen, og derfor alene kan basere sig på den interne revisions arbejde i det omfang, revisor selv vurderer dette som forsvarligt.
Ministeriet lagde ved beslutningen om dispensation vægt på, at det ikke kunne udelukkes, at en intern revision som beskrevet i bestemmelsen i styrelsesvedtægten og det ledsagende materiale under hensyn til Københavns Kommunes og dermed forvaltningens størrelse samt den valgte styreform, hvor den øverste daglige ledelse af forvaltningen er delt mellem overborgmesteren og seks fagborgmestre (udvalgsformænd), kunne være hensigtsmæssig for at sikre en mere systematisk intern kontrol med kommunens økonomistyring og regnskabsfunktion med henblik på at reducere risikoen for fejl og mangler og for at yde rådgivning og assistance til forvaltningerne inden for økonomistyring og revision. Endvidere lagde ministeriet vægt på, at behovet for en intern revision navnlig kan være velbegrundet i forbindelse med Københavns Kommunes overgang fra den gældende revisionsordning til en ordning med ekstern revision.
2. Ministeriet kunne ikke meddele dispensation fra de dagældende regler om vederlag, således at der bl.a. kunne ydes formandsvederlag til udvalgets formand og udvalgsvederlag til medlemmerne af kommunens revisionsudvalg.
Vederlagsreglerne blev ændret i 2010, jf. § 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1329 af 15. december 2009, således at kommunalbestyrelsen bl.a. fremover kan beslutte at yde vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er formænd for særlige udvalg nedsat i medfør af kommunestyrelseslovens § 17, stk. 4, og udvalgsvederlag til medlemmer af kommunalbestyrelsen for medlemskab af særlige udvalg nedsat i medfør af lovens § 17, stk. 4.
Velfærdsministeriets dispensation af 14. maj 2008
- j.nr. 2008-2041/101-3