En kommune behandlede på et møde et punkt om etablering af en nationalpark. Borgmesteren og to medlemmer af kommunalbestyrelsen havde ejendomme inden for det område, der i givet fald ville blive nationalpark. Spørgsmålet om, hvorvidt de var inhabile, blev derfor rejst.
Udtalt, at etablering af nationalparken ville kunne bevirke, at de pågældende kommunalbestyrelsesmedlemmers ejendomme undergik en statusændring, som kunne medføre en værdistigning eller –forringelse, med eller uden erstatning fra det offentlige.
Videre udtalt, at man ved vurderingen af inhabilitetsspørgsmålet kan inddrage det, der antages at gælde vedrørende kommunal planlægning.
Udtalt, at interessen i en nationalpark i vidt omfang kan betegnes som en ideelt betonet interesse. Det forhold, at et kommunalbestyrelsesmedlem således generelt interesserer sig for naturen og udviklingen af lokalområdet, indebærer ikke, at vedkommende bliver inhabil, når der skal tages stilling til en af medlemmernes mærkesager.
Der var endvidere ikke oplysninger i sagen om, at de tre kommunalbestyrelsesmedlemmer ville blive berørt anderledes af en nationalpark end de øvrige borgere, hvis ejendomme lå inden for det omhandlede område.
Udtalt, at ministeriet fandt, at spørgsmålet om inhabilitet i denne sag var behæftet med en sådan tvivl, at der ikke var fuldt tilstrækkeligt grundlag til at fastslå, at de tre kommunalbestyrelsesmedlemmer havde en sådan særlig personlig eller økonomisk interesse i sagen, at de var inhabile, jf. principperne i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 5.
Navnlig henvist til, at den eventuelle økonomiske konsekvens for de tre kommunalbestyrelsesmedlemmer – ligesom for de øvrige borgere, hvis ejendomme lå inden for det pågældende område – var uaktualiseret og ikke nærmere konkretiseret. Omfanget af konsekvensen var således både ukendt og usikker.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 15. juni 2011 til en styrelse
- Kommunaljura, j.nr. 1006794