To kommuner ønskede at udtræde af et kommunalt fællesskab med deltagelse af en række kommuner under henvisning til bl.a. de ændrede opgaver som følge af kommunalreformen. De fortsættende og udtrædende kommuner kunne ikke opnå enighed om de økonomiske vilkår for de to kommuners udtræden.
Udtalt, at den relevante statsforvaltning på baggrund af vedtægterne var kompetent til at fastsætte de økonomiske vilkår for de to kommuners udtræden af det kommunale fællesskab. Efter fællesskabets vedtægter skulle dette spørgsmål afgøres af statsforvaltningen i tilfælde af uenighed ved udtræden.
For så vidt angår de økonomiske vilkår for de to kommuners udtræden bl.a. udtalt, at det forhold, at vedtægterne indeholdt en bestemmelse om, at en opsigende kommune uanset opsigelsen hæftede for de inden udtrædelsen optagne lån og garantiforpligtelser, ikke kunne anses for udtømmende at regulere spørgsmålet om de økonomiske vilkår ved udtræden. Videre udtalt, at det forhold, at to tidligere amtskommuner ved deres udtræden ikke havde gjort krav gældende om en andel af fællesskabets egenkapital, samt at der i bestyrelsen havde været enighed om at fastsætte vilkår i overensstemmelse hermed, ikke kunne indebære en antagelse om, at fremtidige udtrædelser skulle behandles på samme måde.
Videre fremhævet, at i det omfang en kommune ved sin deltagelse har medvirket til etablering af og/eller oprettelse af aktiver m.v. i fællesskabet, ville det være hensigtsmæssigt, at en kommune ved udtræden skulle være berettiget til at udtage en forholdsmæssig andel heraf. Ifølge fællesskabets vedtægter ville en kommune dels have en forholdsmæssig andel af fællesskabet, herunder som følge af indskud af kapital, dels løbende have udgifter til kommunens forholdsmæssige andel af fællesskabets udgifter. Herunder påpeget, at fællesskabets aktiver ikke kunne ses uafhængigt af dets aktiver, hvorfor det var fællesskabets evt. nettoformue, det var relevant at tage stilling til ved udtræden.
I den forbindelse også fremhævet, at grundsætningen om økonomisk forsvarlighed understøttede hensigtsmæssigheden af, at en kommune, der har bidraget til at skabe en nettoformue i et kommunalt fællesskab, skal være berettiget til at udtage sin andel heraf ved udtræden, samt at det var hensigtsmæssigt med sammenhæng mellem de deltagende kommuners hæftelse, herunder ved udtræden, og en deltagende kommunes andel af et kommunalt fællesskab, herunder en deltagende kommunes adgang til at udtage sin forholdsmæssige andel af fællesskabets evt. nettoformue ved udtræden. Dette måtte ses uafhængigt af, om fællesskabet på tidspunktet for udtræden havde påtaget sig en sådan hæftelse.
Videre udtalt, at det forhold, at fællesskabets aktiver måtte være svært realiserbare, ikke i sig selv kunne medføre, at en udtrædende kommune ikke principielt skulle være berettiget til at udtage sin forholdsmæssige andel af det kommunale fællesskabs eventuelle nettoformue ved udtræden. I den forbindelse nævnt, at det forhold, at kommunerne måtte være berettiget til en forholdsmæssig andel af fællesskabets nettoformue, ikke var ensbetydende med, at fællesskabets aktiver skulle realiseres med henblik på kontant udbetaling. Der ville kunne aftales eller fastsættes særlige vilkår herfor.
På den baggrund udtalt, at der ikke var grundlag for at omgøre statsforvaltningens afgørelse om, at de to kommuner ved udtræden var berettigede til deres forholdsmæssige andel af fællesskabets nettoformue.
Herefter fastsat vilkår om, hvorledes det kommunale fællesskabs nettoformue skulle udfindes. I den forbindelse bl.a. udtalt, at nettoformuen skulle udfindes på baggrund af fællesskabets endeligt godkendte regnskab i året for de to kommuners udtræden, i overensstemmelse med anvendt regnskabspraksis i det år, med hvis udgang udtræden var sket, samt med anvendelse af princippet om going concern.
Videre udtalt, at bestyrelsen for fællesskabet skulle udarbejde udkast til udtrædelsesopgørelser for de to kommuners udtræden, som skulle drøftes med de udtrædende kommuner og efter bestyrelsens vedtagelse fremsendes til de to kommuner til deres evt. skriftlige bemærkninger. Udtrædelsesopgørelserne og de to kommuners evt. bemærkninger skulle herefter fremsendes til fællesskabets revisor med henblik på påtegning om den udførte revision samt kommentarer til de to kommuners evt. skriftlige bemærkninger. Fællesskabets bestyrelse skulle herefter vedtage endelige udtrædelsesopgørelser, som skulle tilsendes statsforvaltningen til godkendelse som foreskrevet i fællesskabets vedtægter.
Ministeriet fastsatte endvidere frister for udarbejdelsen af udtrædelsesopgørelserne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 23. juni 2011 til et kommunalt fællesskab
– j.nr. 1004597