Et revisionsfirma havde forespurgt ministeriet, om et kommunalbestyrelsesmedlem var afskåret fra at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i de år, hvor medlemmet ikke positivt havde truffet dette valg, men dog havde fremlagt dokumentation for sit tab.
Ministeriet udtalte, at det angaves klart i § 16, stk. 5, 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at valget af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skulle foretages med virkning for et regnskabsår ad gangen.
En kommune kunne derfor ikke lovligt udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til et kommunalbestyrelsesmedlem i de år, hvor medlemmet ikke positivt havde truffet dette valg, til trods for, at medlemmet efterfølgende havde fremlagt dokumentation for sit tab.
Ministeriet havde ikke taget stilling til, om kommunen havde et tilbagesøgningskrav mod et medlem, der efter fremlæggelse af dokumentation havde modtaget erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Efter ministeriets umiddelbare vurdering var dette ikke tilfældet. Det måtte i den forbindelse bemærkes, at det påhvilede kommunen, hvis kommunen modtog dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste fra et medlem i et år, hvor medlemmet ikke positivt havde truffet dette valg, at sørge for, at medlemmet ikke fik udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, samt at gøre medlemmet opmærksom på, at medlemmet ikke var berettiget hertil.
Økonomi- og Indenrigsministeriets telefonnotat af 21. februar 2013
- Forvaltningsjura, j.nr. 2013-05121