Baggrund
En region har rettet telefonisk henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet med spørgsmål om muligheden for at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til en stedfortræder, når et regionsrådsmedlem er fraværende mere end 1 måned.
Regionen har ligeledes spurgt, hvorvidt regionen kan udbetale godtgørelse for kørsel til et regionsrådsmedlems firma. Det pågældende regionsrådsmedlem bruger sit firmas bil i forbindelse med kørsel til regionsrådsmøderne.
Der redegøres på denne baggrund i det følgende for ministeriets vurdering af de af regionen rejste spørgsmål:
Ministeriets vurdering
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til stedfortræder
Det bemærkes, at § 15 i kommunestyrelsesloven finder tilsvarende anvendelse på regioner, jf. regionslovens § 12.
Efter kommunestyrelseslovens § 15, stk. 2, 1. pkt., jf. regionslovens § 12 indkalder regionsrådsformanden, når vedkommende får meddelelse om eller på anden måde får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine regionale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende, stedfortræderen til førstkommende møde i regionsrådet.
Indkaldelse af stedfortræder efter § 15, stk. 2, er obligatorisk, når betingelserne er opfyldt. Det fraværende medlem eller de medlemmer, der er valgt på samme kandidatliste som det fraværende medlem, kan ikke modsætte sig indkaldelse.
Regionsrådsformanden skal indkalde stedfortræderen til det førstkommende møde i regionsrådet efter forhindringens indtræden. På mødet træffer regionsrådet afgørelse om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede. Forhindringen skal efter bestemmelsen have en varighed af mindst en måned.
I forhold til vederlæggelse af stedfortræderen gælder reglen i § 7, stk. 1, 1. pkt. i den regionale vederlagsbekendtgørelse.
”§ 7. Til stedfortrædere i regionsrådet ydes vederlag og godtgørelse efter samme regler som til medlemmerne.”
Det vil sige, at stedfortræderen kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i kommunestyrelseslovens § 16, stk. 5.
For regionsrådsmedlemmer skal valget om at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ske for et år ad gangen. Valget skal foretages forud for det år, valget gælder for, men skal dog for det første år i valgperioden blot foretages inden 1. februar, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 2, stk. 3.
Indtræder en stedfortræder permanent i regionsrådet, jf. den kommunale og regionale valglovs § 104, må vedkommende i forbindelse med eller umiddelbart efter sin indtræden tage stilling til, om vedkommende ønske at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Der henvises til Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, side 164.
I forhold til en stedfortræder, der indtræder midlertidigt, kan vedkommende ved sin indtræden betinge sig adgang til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Der henvises til KL’s vejledning om vederlag, diæter og godtgørelse ved varetagelse af kommunale og regionale hverv (2. udgave, 2007) side 30:
”Når en stedfortræder er indtrådt som midlertidigt medlem af kommunalbestyrelsen eller et udvalg, modtager den pågældende vederlag, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse efter samme regler som medlemmerne. Den pågældende vil således ved sin indtræden kunne betinge sig adgang til tabt arbejdsfortjeneste.”
Kørselsgodtgørelse
Reglerne om befordringsgodtgørelse står i kommunestyrelseslovens § 16, stk. 10, litra a, som gælder tilsvarende for regionsråd, jf. regionslovens § 11, stk. 1, 1. pkt.
”Stk. 10. I forbindelse med deltagelse i de i stk. 1, litra a-f, nævnte møder m.v., ydes der til kommunalbestyrelsesmedlemmer
a) befordringsgodtgørelse og godtgørelse for fravær fra hjemstedet, ”
Det følger således af reglerne, at en region skal udbetale godtgørelse til et medlem, som har haft nogle i loven nærmere bestemte udgifter, herunder udgifter til befordring.
Det følger af vejledning om regionale vederlag3, at § 16, stk. 10, litra a, kun giver adgang til dækning af positive udgifter til befordring. Der kan ligeledes henvises til Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, side 166.
At der er tale om godtgørelse, indebærer, at der skal være en udgift at godtgøre. Kommunestyrelsesloven indeholder ikke hjemmel til at udbetale godtgørelse til et medlem, der ikke har afholdt udgifter.
At der er tale om godtgørelse af positivt afholdte udgifter, er efter bemærkningerne ikke til hinder for, at der kan fastsættes generelle godtgørelsestakster, når blot det sker under hensyn til de faktiske omstændigheder.
Adgangen til at fastsætte generelle godtgørelsessatser er ikke ensbetydende med, at sådanne satser kan anvendes som grundlag for udbetaling af godtgørelse til et med-lem, der rent faktisk ikke har afholdt udgifter.
Det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium udtalte ved brev af 12. januar 20054, at en kommune i medfør af den kommunale styrelseslov skulle udbetale befordringsgodtgørelse til borgmesteren, såfremt denne havde afholdt udgifter i forbindelse med deltagelse i de i lovens § 16, stk. 1, litra a-f, nævnte møder mv., jf. loven § 16, stk. 10. Kommunen ville derimod ikke med hjemmel i loven kunne udbetale befordringsgodtgørelse til borgmesteren, hvis vedkommende ikke havde haft udgifter til befordring, f.eks. som følge af, at vedkommende havde anvendt en bil, som var stillet til rådighed af en tredjepart, som afholdt alle udgifter forbundet med bilen, herunder også udgifterne til benzin m.v.
Der er således ikke hjemmel i lovgivningen til at udbetale befordringsgodtgørelse, såfremt et medlem af regionsrådet benytter sit firmas bil, forudsat at vedkommende regionsrådsmedlem ikke selv har haft udgifter til befordring. Regionsrådsmedlemmet kan ikke anses for at have haft udgifter til befordring, hvis vedkommende har anvendt en bil, som er stillet til rådighed af firmaet, som afholder alle udgifter forbundet med bilen, herunder også udgifterne til benzin mv.
Til spørgsmålet om hvorvidt regionsrådet kan udbetale godtgørelsen til firmaet, må man kunne udlede af bestemmelsen, at det er det pågældende medlem, som skal have afholdt udgiften, såfremt der skal kunne udbetales godtgørelse. Godtgørelse kan således ikke udbetales til det pågældende regionsrådsmedlems firma.
Økonomi- og Indenrigsministeriets telefonreferat af 14. marts 2014
– j.nr. 2014-13449