15.8.4. Om hvorvidt en kommunes tildeling af en advarsel til en overenskomstansat medarbejder er en afgørelse i forvaltningslovens forstand og om kommunen herefter er forpligtet til at foretage partshøring forinden tildeling af en advarsel

07-10-2015
8. Andre udtalelser og afgørelser Advarsel - partshøring Ansatte - advarsel, udvidet partshøring Ansatte - rettigheder Ansættelse m.v. - advarsel Ansættelse m.v. - afgørelse, partshøring Partshøring

Social- og Indenrigsministeriet har udtalt, at en kommunes tildeling af en advarsel til en overenskomstansat medarbejder må antages at være en afgørelse i forvaltningslovens forstand, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1. Dette indebærer, at en kommune har pligt til at foretage partshøring i overensstemmelse med forvaltningslovens § 19, stk. 1, forinden en advarsel tildeles.

En kommune er efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse derimod ikke retligt forpligtet til i en sag om tildeling af en advarsel at iagttage den ulovbestemte udvidede partshøringspligt, der gælder i forhold til visse personaleretlige reaktioner, forinden en advarsel tildeles.

Social- og Indenrigsministeriets brev af 10. juli 2015 til et landsforbund
- Forvaltningsjura, j.nr. 2014-2651