En kommune havde spurgt, om kommunens mulighed for at yde støtte til et nødherberg for udenlandske hjemløse er udtømmende reguleret i den skrevne lovgivning, eller om kommunen efter kommunalfuldmagtsreglerne kan yde støtte til etablering og/eller drift af et sådant nødherberg.
Generelt udtalt, at kommunernes ret til at varetage opgaver med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne er begrænset af de rammer, der i den skrevne lovgivning er fastlagt for kommunernes opgavevaretagelse. Dette indebærer, at hvis den skrevne lovgivning udtømmende regulerer kommunernes adgang til at varetage en opgave, fordi lovgivningen indeholder hjemmel til eller er til hinder for, at kommunerne varetager opgaven, skal spørgsmålet ikke vurderes efter kommunalfuldmagtsreglerne.
Til brug for sagen udtalte Børne- og Socialministeriet bl.a. følgende:
”Det fremgår af § 2 i lov om social service (lovbekendtgørelse nr. 1270 af 24. oktober 2016, herefter serviceloven), at enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter loven. ... Udlændinge med lovligt ophold er direkte omfattet af servicelovens regler, og kommunen træffer over for denne gruppe af udlændinge afgørelse efter servicelovens regler. Det er således en forudsætning for, at kommuner efter serviceloven kan yde økonomisk støtte til nødherberger for udenlandske hjemløse, at der er tale om at give husrum til personer, som opholder sig lovligt her i landet.
…
Kommunen har … efter serviceloven et forsyningsansvar, som medfører, at kommunen er forpligtet til at tilbyde midlertidigt ophold i boformer efter servicelovens § 110. Kommunen kan anvende [servicelovens] § 18-midler til at yde støtte til frivillige foreninger og organisationer, som driver eller ønsker at drive et nødherberg, men kommunen må ikke bruge § 18-midlerne til at opfylde sit forsyningsansvar på hjemløseområdet.
For så vidt angår mulighederne i servicelovens §§ 18 og 110, har [kommunen] således mulighed for at støtte og/eller oprette nødherberger forudsat, at der er tale om at give husrum til personer med lovligt ophold.
Finanslovens § 15.75.21.20 om tilskud til etablering af nødovernatningstilbud er en ansøgningspulje, som kan søges af frivillige og private organisationer og foreninger samt kommuner, til etablering og drift af nødovernatningstilbud for vinteren. Herudover kan tilbud oprettet efter servicelovens § 110 om botilbud og natværesteder ansøge om en ad hoc udvidelse af kapaciteten i form af en nødovernatningsfunktion. Målgruppen udgøres af gadesovende hjemløse, der ikke benytter et midlertidigt botilbud efter servicelovens § 110 eller andre etablerede tilbud til målgruppen.
Finanslovens nødovernatningspulje er et supplement til servicelovens § 110 og kan anvendes til at imødekomme travlhed i vintermånederne.
Det tilføjes, at der ikke må gives husrum til personer med ulovligt ophold her i landet i forbindelse med etablering af nødovernatningspladser.
Servicelovens §§ 18 og 110 samt hjemlen i finansloven regulerer efter Børne- og Socialministeriets opfattelse udtømmende kommunernes adgang til at yde økonomisk støtte til nødherberger for udenlandske hjemløse.”
Udtalt, at under hensyn til, at kommunernes adgang til at yde økonomisk støtte til nødherberger for udenlandske hjemløse således er udtømmende reguleret i den skrevne lovgivning, var det Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at sådan støtte ikke kan ydes efter kommunalfuldmagtsreglerne.
Økonomi- og Indenrigsministeriets brev af 7. december 2016 til en kommune
- Kommunaljura og Valg, j.nr. 2016-7222