19.5.3. Om borgmesterpension til en tidligere borgmester, der senere bliver fungerende borgmester i en ny kommune

09-05-2019
5. Vederlag, godtgørelse mv. Borgmester - egenpension Borgmesterpension

1. En siddende borgmester i en kommune var sygemeldt i en periode. Kommunalbestyrelsen valgte i den forbindelse en fungerende borgmester efter § 15, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse (KSL). Den pågældende varetog borgmesterens funktioner i 8 uger. Vedkommende var i denne funktionsperiode indplaceret på skalatrin 53.

Den fungerende borgmester havde tidligere frem til kommunalreformen, dvs. indtil den 31. december 2006, været borgmester i 20 år i en mindre kommune, hvor den pågældende var indplaceret på skalatrin 50.

Spørgsmålet var, om og i hvilket omfang perioden som fungerende borgmester i en ny kommune får betydning for den tidligere borgmesters indplacering i pensionssystemet.

2. Økonomi- og Indenrigsministeriet udtalte, at den tidligere borgmesters pensionsforhold skal vurderes efter bestemmelserne i §§ 20-29 i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002 om vederlag, diæter, pension mv. for varetagelsen af kommunale hverv (2002-vederlagsbekendtgørelsen), jf. § 35 i bekendtgørelse nr. 1769 af 27. december 2018 om vederlag, diæter, pension mv. for varetagelsen af kommunale hverv (2018-vederlagsbekendtgørelsen).

Vedkommende er således fratrådt som borgmester senest den 31. december 2006, jf. § 35 i 2018-vederlagsbekendtgørelsen, og vedkommende er ikke siden blevet valgt som borgmester efter KSL § 6, stk. 2, men alene til at varetage funktionerne som borgmester efter KSL § 15, stk. 5, cfr. herved § 41 i 2018-vederlagsbekendtgørelsen.

3. Det følger af § 22, stk. 1, i 2002-vederlagsbekendtgørelsen, at ydelse af egenpension er betinget af en funktionstid som borgmester på mindst 8 år. Ordet borgmester må forstås i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 19, stk. 1, og stk. 2 modsætningsvis.  Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 22, stk. 2, 1. pkt., at funktionstiden beregnes med afsæt i den tid, hvor den pågældende efter valg i henhold til KSL § 6 har varetaget hvervet. Det er således funktionstid som borgmester valgt efter KSL § 6 – samt som magistratsmedlem, jf. KSL § 64, og som udvalgsformand med delt administrativ ledelse, jf. KSL § 64 a – der udløser ret til borgmesterpension, mens de midlertidige funktionsgrundlag, som er nævnt i bekendtgørelsens § 19, stk. 2, ikke er selvstændigt pensionsudløsende.

De 8 ugers funktionstid som fungerende borgmester i den nye kommune skal dog medregnes i vedkommendes samlede funktionstid som borgmester, jf. § 22, stk. 2, 2. pkt., i 2002-vederlagsbekendtgørelsen. De 8 ugers funktionstid fører imidlertid ikke til, at den tidligere borgmester opnår en højere pensionsalder ved omregning af funktionstid til pensionsalder, end den pågældende havde i forvejen, jf. herved 2002-vederlagsbekendtgørelsens § 22, stk. 3.

4. Af 2002-vederlagsbekendtgørelsens § 23, stk. 2, fremgår, at når en borgmester har varetaget flere borgmesterhverv, skal egenpensionen beregnes efter det til den pågældende sidst ydede vederlag for det højst indplacerede borgmesterhverv.

Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse skal denne bestemmelse ligeledes læses i sammenhæng med bestemmelsen i 2002-vederlagsbekendtgørelsens § 22, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., sammenholdt med bekendtgørelsens § 19, stk. 1, og stk. 2 modsætningsvis. Det er således funktionstid som borgmester valgt efter KSL § 6 – samt som magistratsmedlem, jf. KSL § 64, og som udvalgsformand med delt administrativ ledelse, jf. KSL § 64 a – der udløser ret til borgmesterpension.

Det er på den baggrund Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det alene er den tidligere borgmesters varetagelse af borgmesterhvervet i den første kommune, der er den pensionsudløsende begivenhed. Uanset, at funktionstiden som fungerende borgmester efter KSL § 15, stk. 5, i den nye kommune skal medregnes i den samlede funktionstid som borgmester, jf. 2002-vederlagsbekendtgørelsens § 22, stk. 2, 2. pkt., er en sådan funktionstid således ikke en selvstændig pensionsudløsende begivenhed. En sådan funktionstid kan derfor ikke selvstændigt danne grundlag for en højere vederlagsmæssig indplacering i pensionssystemet, da der ikke er tale om to selvstændigt pensionsudløsende hverv efter vederlagsbekendtgørelsens § 22, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., sammenholdt med § 19, stk. 1, og stk. 2 modsætningsvis.

Økonomi- og Indenrigsministeriets notat af 9. maj 2019
- Forvaltningsjura, j.nr. 2019-2259